Tag: anmeldelse
-

SMILE: Antitesen til ‘Gi’ mig et smil’
”Som en frivillig boksepude sidder man der i biografsædet og lader sig gennembanke af filmen. Selv en ringende telefon eller et forbipasserende tog bliver til chokelementer takket være den ekstremt effektive klipning af Elliot Greenberg og et stærkt lyddesign, som ophøjes af Cristobal Tapia de Veers allestedsværende score.”
-

TRIANGLE OF SADNESS: Mesterlig Östlund spidder overklassen
“Triangle of Sadness er utrolig underholdende. Det er som om, at Östlund ikke har nænnet at skære nogle af sine skøre idéer fra. Det både forstår og værdsætter man, for hans dissektion og latterliggørelse af vestens sociale hierarkier er mesterlig.”
-

BEAST: Blodig savanne-action uden overraskelser
“Løven er nok tænkt som en parallel til Nate. Ligesom dén kæmper han for at forsvare og forene sin flok. Konflikten mellem ham, Mare og Norah hæver sig dog aldrig over et forudsigeligt kliche-niveau med en afdød mor, følelsesmæssigt distanceret far og sårede børn.”
-

HELD OG LYKKE, LEO GRANDE: Sex-komedie og karakterdrama på ét hotelværelse
“Den smukke, unge irer modarbejder stereotyper om prostitution. Tragedien ligger er ikke i selve hans profession, som han holder af og er dygtig til, men i samfundets og hans families manglende accept. Det er et forfriskende portræt af, hvordan sexarbejde kan se ud.”
-

MOONAGE DAYDREAM: David Bowie-dokumentar holder legenden i live
“En pulserende visuel og sonisk oplevelse, som bombarderer ens sanser – på den bedste måde. Det er neonlys, farvestrålende make-up og rock’n’roll. Det hele samles til en tempofyldt og levende kollage over Bowies halvtredsårige virke, ikke blot som musiker, men som kunstnerisk sjæl.”
-

BODIES BODIES BODIES: En overfladisk gyser for generation Z
“Alt ved filmen skriger ung og cool. Soundtracket består af højtempo og bastung-musik fra Charlie XCX, Azealia Banks og Tyga. Neonhalskæder lyser op i mørket, massevis af coke og Xanax og indforstået internetlingo; ligesom et Caspar Eric digt i filmform er hver sætning, der bliver ytret, en afspejling af en generation i en digital tidsalder.”
-

BAMSE: Folkelig biopic gør hvad den sætter sig for, og ikke meget mere
“Bamse skal dog hverken klandres for at være for kedelig eller for overdrevet i sine ambitioner. Som biografgænger får man en sød lille historie med folkelighed, forstæder og genkendelige melodier for danske øregange.”
-

AFTER YANG: Kan jeg elske en maskine, og kan den elske mig?
”’After Yang’ er på højde med senere års hovedværker inden for sci-fi-dramer om den nære fremtid som Spike Jonzes ‘Her’ (2013) og Alex Garlands ‘Ex Machina’ (2014). Det er alle tre film, der med en oprigtig interesse formår at undersøge skellet mellem menneske og maskine, uden nødvendigvis at ville trække en skarp grænse mellem de…

