Tag: 2026
-

THE ODYSSEY: Homer får nyt liv i IMAX
“Nolan forsøger ikke at støve et antikt epos af og udstille det bag glas, men kaster seeren direkte ind i dets storme, slagmarker og stille øjeblikke af længsel.”
-

DJ AHMET: Veludført og genkendelig coming-of-age fortælling i et balkansk lokalsamfund
“De genkendelige teenage-karakterer, fortællingens simple handlingsforløb, leveret med en overraskende skarp æstetisk kant, udmunder i en respektfuld og veludført coming-of-age fortælling om at finde og acceptere sin egen rolle i samfundet.”
-

MINIONS OG MONSTRE: Minions skulle være forblevet biroller.
“Plottet bliver for tyndt og overforklaret, filmens jokes bliver for platte og gentagelige, og hovedkarakterernes volapyksprog bliver trættende at høre på.”
-

SUPERGIRL: Hvornår starter dit univers for alvor, James Gunn?
”Gunns stil er blevet en form for superhelteskabelon hos både Marvel og DC, men desværre uden dét hjerte og detaljeopmærksomhed, som hans fineste værker viser.”
-

JACKASS: BEST AND LAST: Kropsvæsker og smerteshow en masse i en emotionel afsked til drengerøvene
“Filmen er en kulmination af den hvirvelstrøm af følelser, som enhver ende bringer med sig, og forvandler den maskuline trang til at være størst, stærkest og modigst om til et tårepersende katarsis om fællesskaber og venskab – filtreret gennem afføring og brækkede knogler.”
-

DIRECTIVE 8020: Flad og klodset ‘Alien’-pastiche på videospil
“Directive 8020 formår først at etablere narrativ tyngde sent i fortællingen. Her bliver konflikten mere spændende og valgene mere interessante. Men selv efter at historien endelig finder frem til noget kvalitet, fortsætter det med at blive fortalt uskarpt.”
-

TOY STORY 5: Længe leve det gamle legetøj
”Det er en film for både de store og for de små. For dem der er vokset op med de her ikoniske legetøj, og for dem der først nu lærer dem at kende.”
-

EN SKØNNE DAG: Fransk spillefilmsinstruktørdebutant samler nationale hits til musical i klichéfyldt fortælling
“Oftest er det utalte følelser, der hænger i luften og får symbolsk liv gennem musikken. Det er ikke banebrydende, men det er netop de dele af filmen, der holder liv i en ellers kedelig og uskarp sammenslutning af en håndfuld narrative klichéer”

