[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Maria Hegerlund[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Instruktøren Jeffrey Blitz’ Table 19 sætter sig ikke på kortet over mindeværdige bryllupskomedier. Anna Kendrick spiller hovedrollen som den fortvivlede Eloise, som beslutter at tage til sin fornyelige ekskærestes søsters bryllup. Men også må acceptere, at hun ikke længere har den vigtige rolle som brudepige, men bliver sat ved bordet for de tilfældige gæster, ingen rigtigt regnede med, ville sige ja til invitationen.
Table 19 prøver med fuld styrke både at være sjov, rørende og medrivende, men det lykkes absolut ikke. Grundlæggende har det at gøre med den stemning, den præsenterer, der virker falsk og skæv gennem hele filmen. Timingen hvad angår historiens fortælling, der snegler sig frem i et tempo, hvor man sidder trippende og venter på, at den endelig tager sig sammen tid at komme til sine konklusioner. Men det gør Table 19 enten ikke, ellers også bliver det leveret så dårligt eksekveret eller ufortjent, at det nærmest er lige meget i sidste ende.
Den komiske timing har en overvejende rolle at spille i denne sag. Som en skøn blanding mellem stift skuespil og tom dialog, bliver den ene fortærskede joke efter den anden prøvet af. Jokes der ikke engang ville fortjene et Seth Macfarlane-manuskript grundet mangel på bare den mindste smule substans. Der er nemlig ingen grund, der ligger bag vittighederne, og derfor bliver de også leveret i samme tråd. Ellers bliver de jokes, der på ingen måde har kunnet virke under indspilningen, forsøgt glemt med det samme gennem banal falden på halen-humor.
[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Table 19[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2017[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Jeffrey Blitz[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Den eneste komiske ting der fungerer i Table 19, er også filmens eneste lyspunkt i form af Stephen Merchants karakter Walter Thimble. Han er den fængselsindsatte med tilladelse til at komme til brylluppet, og må stå ansigt til ansigt med familie medlemmer, der prøver at ignorere ham. Men også fremmede, som han kan lyve for, og på meget akavet og uelegant vis opfinder han en falsk personlighed. Desværre får han ikke nogen personlig udvikling, og hans historie fører derfor ikke nogen steder hen.
Men sådan er det for alle karaktererne, men nok allerværst for Anna Kendricks Eloise, der hverken har rygrad eller personlig integritet. Hele hendes verden omdrejer hendes forkælede møgunge af en ekskæreste, Teddy, spillet af Wyatt Russell, der tager filmens pris for mest uengagerede skuespil. Man sidder lidt og er i tvivl om hans promille tal, når han gennem sammenknebne øjne og anstrengt ansigts mimik kæmper sig monotont igennem sine replikker. Dog får det Anna Kendrick til at fremstår som en helt af en skuespillerinde, da det nok ville være nemmere og mere givende at spille overfor en stenmur i de par ”vigtige følelsesmæssige” scener, de har sammen.
Table 19 hakker sig igennem en dårlig præmis, baseret på ligegyldigheder, vi som publikum ikke skal se komme, i det håb at karaktererne ikke virker så fladpandede, som de ellers er blevet fremstillet. Det er en overfladisk dum film, uden hjerte eller hensigt. Den ender desuden også på en sådan falsk tone, at man som publikum kun er forundret over hvor højt, man selv kan sukke. Og hvis du troede ud fra filmens plakat, at sociale medier vil spille nogen som helst rolle i filmen, kan du også godt tro om igen.
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer