[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Cecilie Grivne Høier[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]
Hvad gør man, når man har et skrantende teater, usete forestillinger og kreditorer, der står i kø på trapperne? Ja, hvis man er den evigt optimistiske koala Buster Moon (Mads Knarreborg), indkalder man til audition på et helt nyt slags show – en talentkonkurrence!
Ved en tastefejl går præmiebeløbet desværre fra 1000 til 100.000 dollars, og pludselig er Busters nye show på alles læber. I stedet for at gå i panik, kaster han alt, han ejer, ind i konkurrencen.
De udvalgte er en broget flok, der ender med at stå på scenen: Rosita (Annette Heick), en hjemmegående gris med 25 griseunger hjemme, der bliver placeret i duet med den flamboyante Gunter (Klaus Bondam); croonermusen Mike (Lars Ranthe) med den frygtelige attitude; hulepindsvinet Ash (Emma Sehested Høeg), der lige er blevet efterladt af sin punk-kæreste; gorillaen Johnny (Andreas Jessen), der forsøger at undslippe sin kriminelle families ambitioner; og elefanten Meena (Sofie Topp Duus) med den store stemme og endnu større sceneskræk.
Sammen med sin rige, men uduelige ven Eddie (Mads Hjulmand), forsøger Buster at holde det krakelerende teater kørende indtil præmieren, mens han samtidigt må sno sig rundt om sine egne løgne, kreditorerne og, naturligvis, de russiske mafia-bjørne.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Syng
[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2016[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Garth Jennings[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]2016 har budt på mange fantastiske animationsfilm fra Finding Dory til Zootopia. Syng forsøger da også at levere nogle dybfølte moraler om at tro på sig selv og følge sine drømme, men alligevel når den aldrig helt op på samme højder som de andre i genren. Den bygger i høj grad på de forskellige karakterers udvikling for at få fremdrift, og derfor svinger kvaliteten en del. Hvor man for eksempel virkelig føler for Meena og hendes frygt for ikke at være god nok, forbliver historien om Ash og hendes kærestesorg noget mere banal.
Syng bygger på en tried-and-true børnefilmsmodel; vi har set det et utal af gange før, men der er også en grund til, at den er så succesfuld. Talende dyr kombineret med lidt slapstick og nogle velkendte sange (der heldigvis ikke er forsøgt oversat) – og så er den i hus. Karaktererne er da også underholdende, og de fleste vil kunne nynne med på sangene, der går fra Sinatra til Lady Gaga.
Selvom Syng ikke kommer med nogle nye skæbneændrende sandheder, er det en sjov familiefilm og vil være et sikkert hit, hvis man skal med den yngre del af familien i biografen i juleferien.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer