[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Oliver Noppenaug[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Advarsel! Denne anmeldelse kan indeholde spoilers fra tidligere Star Wars-film. Al plotinformation m.m. omkring Star Wars: TFA findes også i trailerne. Jeg ved, hvor meget folk har set frem til denne film, og derfor vil denne anmeldelse også være spoilerfri.
Det onde Imperium er opløst, Kejser Palpatine er besejret, og Darth Vader er blot et uhyggeligt minde fra fortiden. Alt burde være fred og fordragelighed i den elskede galakse langt, langt borte. Dette er imidlertid ikke situationen. Den onde First Order har med Sith’en Kylo Ren trådt til som den nye ondskab. Heldigvis hviler modstandsbevægelsen ikke på laurbærrene, og i selskab med nye og gamle ansigter følger vi endnu engang kampen mellem den gode og den onde side af Kraften.
Inden jeg bevæger mig ud i de store argumentationer og konklusioner, så lad mig starte med at svare på det, I alle har ventet på: Nej, det er ikke en ny The Phantom Menace (1999)!
I Star Wars: The Force Awakens bliver vi introduceret til en masse forskellige personligheder, som den nye generation af Star Wars-film kommer til at handle om. Finn (John Boyega), Rey (Daisy Ridley) og Kylo Ren (Adam Driver) er de væsentligste af de nye karakterer, som vi stifter bekendtskab med. Skuespillerne er relativt ukendte, og det fungerer rigtig godt, for det giver dem muligheden for at blive de ikoner, som filmen sigter efter. Daisy Ridley gør det godt som Rey og er måske den sejeste filmheltinde i 2015. Adam Drivers Kylo Ren er et skolebogseksempel på den frygt, vrede, arrogance og aggressivitet, som en Sith kan rumme. Der er dog enkelte gange i filmen, hvor det virker som om, John Boyega har fået stukket nogle malplacerede replikker i hånden. Finn er en følsom og sympatisk karakter, som har taget et kæmpe skridt og nu står ved en skillevej, men samtidig skal han også fungere som en wisecracking type, og dette fungerer desværre knapt så godt.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Star Wars: The Force Awakens[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2015[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
J. J. Abrams[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Ligeledes synes jeg, at det trækker en lille smule ned, at man ikke har været bedre til at finde på nogle mere ikoniske navne. Finn, Rey og Kylo Ren er meget generiske navne og ligger langt fra kreative navne som Obiwan Kenobi, Bobba Fett, Jabba the Hutt osv. Dette er rigtig ærgerligt, da det virkelig er nogle interessante karakterer.
Vi får selvfølgelig også et herligt gensyn med gamle karakterer som Han Solo (Harrison Ford), Leia Organa (Carrie Fisher) og en perlerække af andre elskede karakterer fra det legendariske univers. Når man kigger på Harrison Ford og Carrie Fisher kan man godt se, at det snart er 40 år (!) siden, at man for første gang stiftede bekendtskab med dem. Storsmugleren Han Solo, der kan klare The Kessel Run på kun 12 parsecs, og den modige rebelleder/prinsesse Leia Organa er efterhånden blevet gamle, men de gør stadig et fremragende stykke arbejde med at give stafetten videre til de nye helte.
For første gang nogensinde har skaberen af Star Wars, George Lucas, ikke været inde over. Den erklærede Star Wars-fan J.J. Abrams har fået æren af at bringe os et nyt kapitel i sagaen. Abrams har tidligere stået bag monsterhittet Lost (2004-2010) og fik ros for Star Trek Into Darkness (2013). Reaktionerne på nyheden om J.J. Abrams bag roret var blandede. Abrams er vokset op med Star Wars og er stor fan af serien, så optimismen var at finde, men prequel-filmene havde sat sine tydelige spor.
Det er tydeligt, at Abrams har meget på hjerte. Han vil rette op på de fejl, der tidligere er blevet lavet. Det går desværre bare for stærkt engang imellem. Vigtige plot-points og twists bliver præsenteret i så højt et tempo, at de nærmest er ovre igen, før man får lov til at sluge det. Det er sindssygt ærgerligt, for J.J. Abrams’ udgave af Star Wars-universet er helt fantastisk. Lige så meget som det er startskuddet på de nye Star Wars-film, så er det også en lang hyldest til den originale trilogi.
Da Star Wars: The Force Awakens blev annonceret havde jeg to bekymringer. Er der overhovedet brug for flere Star Wars film? Prequel-filmene var mildest talt ikke særligt gode. Kunne historien ikke bare være blevet afsluttet med den hyggelige, men akavede dansefest med Ewokkerne på Endor? Min anden bekymring var Abrams. Var han den rette til jobbet?
Det må man sige, at han var. The Force Awakens er så fed, at behovet for mere er tårnhøjt.
Bevares, Finn og Rey er ikke Han Solo og Leia. BB-8 er ikke nogen R2-D2, og Kylo Ren er så sandelig ikke en Darth Vader. Og det er helt okay. For det er en ny retning nu og en ny generation. Episode 7 har ganske vist fået en ny instruktør, men J.J. Abrams har støbt et værdigt fundament til de næste film i rækken.
J.J. Abrams har så utrolig stor respekt for materialet og for sine medfans. Det skinner tydeligt igennem, at han er ligeså forelsket i universet som os andre. Derfor glæder det mig at kunne fortælle, at The Force Awakens er en Star Wars-film lavet af fans, til fans. Filmen har nogle enkelte skønhedsfejl – men det havde den originale trilogi også. Derfor vil jeg gå så langt som at sige at SW:TFA er i samme kategori som episode 4, 5 og 6. Og det vil jeg gerne have lov til at kvittere med 6 stjerner.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer