Af Mads Korsholm Petersen
A long time ago in a galaxy far, far away….
Fra en glitrende stjernehimmel kommer en planet til syne. Planeten er beklædt i blå dis, der spænder langs overfladen så langt øjet rækker. Et øjebliks stilhed inden rumskibe pludseligt tordner frem på lærredet akkompagneret af John Williams legendariske score. Åbningssekvensen i George Lucas’ science fiction-mesterværk Star Wars: Episode IV – A New Hope (1977) blæste publikum bagover, og den regnes i dag fortsat som en af filmhistoriens mest ikoniske åbningsscener. Siden premieren i sommeren 1977 har det fantastiske rumeventyr tryllebundet millioner af fans verden over – fans, der alle har ventet spændt på det niende og sidste kapitel i den episke Skywalker-saga, Star Wars: Episode IX – The Rise of Skywalker, der havde dansk biografpræmiere i nat.
December måned bliver med al sandsynlighed vådere og mere nostalgisk i år end de forgangne år. Det skyldes ikke alene regnbyger men i høj grad også de millioner og atter millioner af sørgmodige fans tårevædede afsked, med filmene der definerede deres liv. Et endegyldigt farvel til Star Wars’ Skywalker-saga og de karakterer, vi elsker og kender, som var de familie.
Da Star Wars ændrede verden
Star Wars er mere end bare film. Det er et fænomen. Filmene har haft så kolossal betydning, at de i dag er blevet en integreret del af verdenskulturen og vores kollektive bevidsthed. Selv dem der aldrig har set filmene, kender til historien, figurerne og ikke mindst alle de smarte one-liners, hvilket primært skyldes, at Star Wars konstant bruges som referencepunkt verden over.
Star Wars er på mange måder en klassisk eventyrfortælling, der i sin enkelthed handler om det godes kamp mod det onde. A New Hope var epokegørende og markerede sammen med Steven Spielbergs Jaws (1975) blockbusterens endegyldige indtog i Hollywood.
Star Wars indledte med en universel historie og state-of-the-art special effects sci-fi renæssancen, der for alvor bragte begejstringen tilbage til science fiction-genren, som på daværende tidspunkt var en stor grå masse af ensformige, dystopiske og samfundskritiske varsler om fremtiden. I et kontrafaktisk perspektiv ville film som Avatar (2009) nok aldrig været blevet til uden Star Wars som ledestjerne.
Succes og udvidelse
A New Hope fik i sommeren 1977 øjeblikkelig succes på det store lærred med en global indtjening på 775 millioner dollars. Filmen vandt tilmed seks Oscars og forvandlede Mark Hamill, Carrie Fisher og Harrison Ford – Luke Skywalker, Prinsesse Leia og Han Solo – til tidens hotteste filmstjerner natten over. Succesen muliggjorde virkeliggørelsen af George Lucas’ vision om en film-saga centreret omkring Skywalker-familien.
Der hersker fortsat stor uenighed blandt fans om, præcis hvornår Star Wars-filmene officielt blev nummereret, men i perioden op til eller umiddelbart kort efter premieren på Star Wars: Episode V – The Empire Strikes Back (1980) – den egentlige toer – blev den første film omdøbt fra Star Wars til Star Wars: Episode IV – A New Hope. Tre år efter fik Star Wars: Episode VI – Return of the Jedi (1983) premiere, og sammen udgør de tre film den originale trilogi, der fortsat er placeret på en piedestal. Nummereringen tog fansene med bukserne nede, da det pludselig stod klart, at der var udsigt til en prequel-trilogi.
Efter en langvarig tørkeperiode for hungrende Star Wars-fans vendte hovedarkitekt og skaber George Lucas tilbage til Star Wars-universet og instruktørstolen med Star Wars: Episode I – The Phantom Menace (1999), Star Wars: Episode II – Attack of the Clones (2002) og Star Wars: Episode III – Revenge of the Sith (2005) – de første film i seriens kronologiske orden. Prequel-trilogien var original og visionær, men de høje forventninger blev aldrig indfriet. De blev genstand for omfattende kritik fra både anmeldere og dedikerede fans. Specielt filmenes forudsigelighed, intergalaktiske politik og karakterer som Jar Jar Binks blev af fans opfattet som ødelæggende for Star Wars-franchisen.
George Lucas sælger ud
Den 30. oktober 2012 annoncerede Disney, at de havde opkøbt Lucasfilm og dermed rettighederne til Star Wars for den svimlende sum af 4 milliarder dollars. Stafetten blev givet videre til den enorme koncern, der straks planlagde en ny sequel-trilogi og en række spin-offs. Begejstringen blandt fans var ikke til at skjule, men med begejstringen fulgte også en frygt for et fortsat dalende niveau grundet kvaliteten af prequel-trilogien.
Star Wars: Episode VII – The Force Awakens (2015) var det første kapitel i Disneys sequel-trilogi. Instruktørrollen tilfaldt J.J. Abrams, der af mange blev opfattet som den rette mand til jobbet, fordi han årene forinden havde instrueret et vellykket reboot af Star Trek-franchisen samt Spielberg-hyldesten Super 8 (2011). Abrams gjorde da også tvivlerne til skamme, da han med filmen formåede at sprede præcis den nostalgiske eufori, som fans havde hungret efter. Set i bakspejlet vil de fleste nok erkende, at det var gensynets glæde, snarere end originalitet der ledte til Star Wars: Episode VII – The Force Awakens succes. Glæden ved at gense den originale trio – Hamill, Fisher og Ford – overskyggede filmens haltende og dybt uoriginale manuskript. I den nyligt udgivne bog The Ride of a Lifetime: Lessons Learned from 15 Years as CEO of the Walt Disney Company beskriver Bob Iger, hvordan en skuffet George Lucas efter en privat screening af filmen sagde: “There´s nothing new”.
I efterfølgeren Star Wars: Episode VIII – The Last Jedi (2017) var instruktørstolen overladt til et mere ubeskrevet blad, Rian Johnson, der fik sit gennembrud med den særprægede sci-fi film Looper (2012). Johnsons film er på mange måde en diametral modsætning til Abrams’ forløber. Han var ikke bleg for at tage kunstneriske friheder og kontroversielle valg. Modsat anmelderne der nærmest ikke kunne få armene ned, herskede der stor utilfredshed blandt fans, der ikke var spor begejstrede for filmen. Særligt kritikken af manglende samhørighed mellem de to film kommer hyppigt til udtryk, da mange fans føler, at der ikke har været en klart defineret retning for trilogien.
Hverken Abrams eller Johnson, der er ekstremer i hver deres ende af skalaen, har altså formået at balancere på den hårfine grænse mellem at være tro mod de forrige film, men samtidig at inkludere noget nyt og hidtil uset. Det bliver der forhåbentligt rettet op på i The Rise of Skywalker, der er Abrams’ anden Star Wars-film.
Hvad end forhåbningerne er store eller forventningerne lave, er der med The Rise of Skywalker lagt i ovnen til en episk finale. Kulminationen på 42 år med Star Wars. Det er ingen nem opgave, Abrams står overfor, men forhåbentlig formår han med det sidste kapitel at binde en flot sløjfe på de i alt ni film i Skywalker-sagaen.
Hvorvidt opskriften indeholder alle de komponenter der udgør en god Star Wars film, må tiden vise, men det er næppe en ulempe at inkludere universets ubestridt mest charmerende mand, Lando Calrissian. At dømme ud fra diverse trailers kan vi med al sandsynlighed også kunne se frem til et glædeligt gensyn med universets rædselsvækkende dukkefører Palpatine. Det tegner lovende, men nu er spørgsmålet bare, om J.J. Abrams kan styre (rum)skibet sikkert i havn…
Så pak lommetørklæderne og tag de store følelser med i biografen i de kommende dage, for selvom filmene nok aldrig kommer på niveau med den originale trilogi, er det bestemt ikke en begivenhed, man vil gå glip af.
May the force be with you.
Kommentarer