Tom Hollands Spider-Man film er Marvel-universets helt store guldfugl, specielt i post-Endgame filmene, som ellers har været omringet af både kritisk og økonomiske tilbageslag sammenlignet med MCU’s bedste år.
Spider-Man: Brand New Day markerer den første film udenfor “Home”-trilogien, og har erstattet den tidligere instruktør, John Watts, med Destin Daniel Cretton, der tidligere har arbejdet for Marvel med den vellidte Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings (2021).
Mystikken omkring Brand New Day har i opløbet til filmen været meget pirrende. Udover Tom Hollands store kreative involvering i filmen, har markedsføring afsløret idéer om ninjaer, teaset adskillige bikarakterer fra MCU, yderligere mutationer af Spider-Mans edderkoppegener, og Sadie Sink i en ukendt rolle.
Man kunne let frygte at brødet, de slog op, ville blive alt for stort, men derfor er det en kæmpe lettelse, at filmen rammer plet, og bidrager til serien ved at vedligeholde MCU’s stærkeste aspekter, og endda forbedrer flere elementer.
Sammensmeltningen af ovenstående elementer er ikke kun fortællermæssigt organisk og katarsisk, men resulterer faktisk i et af de mest tematisk tilfredsstillende værker fra Marvel-universet i årevis. Crettons næse for gribende fotografering har desuden styrket den visuelle side med dynamiske kamerasekvenser, nydelige dybder i billedet, og inspirerende benyttelse af lys og farver – en ellers sjældenhed i Marvel-film.
Tom Holland personificerer atter engang både Spider-Man og Peter Parker på fantastisk vis, stærkt komplimenteret af filmens fortælling og de tematikker, som hovedsageligt drejer sig om de karaktermæssige konsekvenser af Spider-Man: No Way Home (2021). Beklageligvis savner Peter Parker væsentligt sin bedste ven Ned (Jacob Batalon), og sin kæreste MJ (Zendaya), der grundet udfaldet af forgængeren, er reduceret til mindre roller denne gang.
Manglen på disse karakterer at spille op ad, resulterer i en negligeret Peter Parker til fordel for sit alter ego af Spider-Man. Denne persona er heldigvis beriget med adskillige interessante karakterer at spille op imod, først og fremmest The Punisher (Jon Bernthal), som leverer en scenestjælende præstation. Sadie Sink, i den tidligere nævnte ukendte rolle, formår også at fremstå tredimensionel – for ikke at afsløre for meget.
De første tre film har skildret en dybdegående modning af Peter Parker fra en teenagedreng til en etableret superhelt. Selvom tre film måske er en anelse langtrukkent for et relativt simpelt karakterark, har det gjort rejsen hertil frem mod denne film ganske tilfredsstillende. Spider-Man: Brand New Day fungerer som en overgang fra en uerfaren superhelt i træning til en form for status quo, som en moden helt. Endelig ser vi dén Spider-Man, mange fans har ventet længe på.
Spider-Man: Brand New Day lever ikke bare op til dens tårnhøje forventninger, men præsenterer også rigeligt potentiale for fremtiden. Holland og Cretton viser en rig forståelse af, og kærlighed til, den titulære karakter og det omkringliggende univers. Uanset hvad Marvel vælger at gøre med Spider-Man herfra, har de efterhånden med fire stærke præstationer efterhånden opbygget en tiltro til at det bliver fængslende.