[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Andreas Strini Lethan[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Zombiefilm er en genre, som har nogle meget klare træk. Af uforklarlige årsager bliver mennesker til menneskeædende zombier, mens en eller flere helte rejser land og rige rundt i søgen efter sikkerhed og overlevelse. Sådan foregår det tit i de amerikanske zombiefilm, men hvad hvis zombierne kom til Danmark? Sorgenfri er Danmarks første zombiefilm og giver et bud på, hvordan en zombiefilm kan se ud, når epidemien rammer lille, rolige og lykkelige Danmark.
I udlandet snakker man meget om ”dansk-noir” á la Forbrydelsen (2007-2012). Denne specielle, danske stemning fungerer udmærket i Sorgenfri og giver filmen et særpræg, der ikke er set i andre zombiefilm. Filmen udfordrer desuden en klassisk tendens i den amerikanske zombiefilm, hvor heltene ofte trodser statens råd om at holde sig hjemme og i stedet bevæger sig ud i landet, så publikum får set, at guds eget land står i flammer. Men sådan ville danskere nok ikke handle, hvilket Sorgenfri kløgtigt har opfanget.
Handlingen foregår udelukkende i bydelen Sorgenfri og for det meste i vores hovedpersoners hjem. Det handler ikke om at ”skulle væk herfra”, men at gøre som autoriteterne anbefaler.
Sorgenfri bruger selvfølgelig også klare træk fra de gode gamle zombiefilm. Der er en vis grad af blod og indvolde samt de klare hints i starten af filmen til det, som vi alle ved er ved at ske.
Filmen har en spillelængde på ca. halvanden time. Den første time er langsomt opbyggende på grænsen til det halvkedelige, men det bliver opvejet af små effektfulde gys og chok undervejs og i særdeleshed af den sidste halve time, hvor den får fuld smadder med zombier, blod og action. Dette er i sidste ende et dejlig effektfuldt træk. Alt for tit oplever man i gyserfilm og specielt zombiefilm en konstant jagt på action og gys for at fastholde seeren.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Sorgenfri[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2015[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Bo Mikkelsen[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Danmark[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Dramaet imellem karaktererne er til gengæld blandt filmens skavanker. De store følelser bliver aldrig rigtig skåret ud i pap, hvilket på sin vis er godt, men når de så samtidig bliver for meget under overfladen, bliver det hurtigt ret uinteressant. Det får samtidig ingen betydning for handlingen, når først helvedet er brudt løs. Det eneste reelle forhold, der udvikles, er mellem de to unge protagonister Gustav (Benjamin Engell) og Sonja (Marie Hammer Boda). Men det forhold bæger præg af, at det bliver personificeret af to unge skuespillere, der uden at være dårlig ej heller virker færdigudklækkede.
Resten af ensemblet spiller overraskende godt. Jeg havde utrolig svært ved at se Troels Lyby som andet end den akavede familiefar (hvilket han sjovt nok også er i starten af filmen) og Mille Dinesen som andet end Nynne, men skuespillerne bringer fordommene til skamme i den efter danske forhold uvante genre. Dinesen står ovenikøbet ene og alene for en af filmens stærkeste scener i filmens begyndelse.
Som et familieforstadsdrama er Sorgenfri en ret middelmådig film. Hvis det var en søndagsserie på DR1, ville jeg overhovedet ikke overveje at se den. Men når det hele krydres med zombier, der både trækker på klassiske træk fra genren og formår at bringe den ind i en dansk kontekst, peppes forestillingen betydeligt op. Sorgenfri er derfor et mere end godkendt bud på Danmarks første zombiefilm.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer