[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Bjarke Johansen[/vc_column_text][vc_column_text]Man kan godt få nok af brunkager og julehygge. Her er fem forslag til hvordan din jul kan gøres lidt mere bloddryppende.
Det kan være hårdt at være gyserfan i Danmark. Det føles ærligt talt som om, både TV-kanalerne og biograferne helst vil lade som om, man ikke eksisterer. Vi er blandt andet gået glip af Evil Dead (Fede Alvarez, 2013) og Poltergeist (Gil Kenan, 2015), begge remakes af nogle af filmhistoriens største gyser-klassikere, og det var kun efter en stor succes på CPH:PIX at distributørerne bøjede nakken og lod os se den enormt skumle It Follows (David Robert Mitchell, 2014). Bliver man endelig anerkendt, kan man få lov til at se Paranormal Activity 14 og måske Saw 16 hvis biograferne er i det gavmilde hjørne.
Og selv i julen. Den mægtigt underholdende udseende Krampus (Michael Dougherty, 2015), der omhandler en sagnomspunden anti-julemand, der kidnapper og straffer de uartige i juletiden får nok aldrig en dansk premiere. Men så må man jo selv grave i julemandens sæk, og heldigvis findes der tonsvis af andre julegysere. I kølvandet på de store hits Halloween (John Carpenter, 1978) og Friday the 13th (Sean S. Cunningham, 1980) blev det enormt populært for gyserfilm at foregå i højtider og på mærkedage, og især den kvalmesøde jul elsker filmfolk at dække fra top til tå i blod og andre kropsvæsker.
Her er fem styks, der vil give dig kuldegysninger af andre grunde end vejret:
5. A CHRISTMAS HORROR STORY (Grant Harvey, Steven Hoban & Brett Sullivan, 2015)
I denne nyudgivne antologifilm får vi hele fire kolde gys. I den rolige lille by Bailey Downs er julen kommet, og det er en højt elsket tid, især af den lokale radiovært, spillet af selveste William Shatner, der med stor energi underholder seeren i rammefortællingen mellem de fire hovedhistorier. En gruppe skoleelever bryder ind på skolen efter lukketid for at undersøge et brutalt mord, der skete året før, som del af en skoleopgave. Et ægtepar opdager, at deres søn er begyndt at opføre sig bizart og uhyggeligt, efter de er kommet hjem fra deres juletræsjagt i skoven. En lille familie efterfølges af den uhyggelige Krampus, der vil straffe dem for alle deres misgerninger. Og selv julemanden må ty til klingerne, da nisserne i hans værksted pludselig forvandler sig til voldsomt bandende zombier.
A Christmas Horror Story er præcis, hvad titlen antyder. Den føles virkelig som at sidde rundt om et lejrbål i venners lag – eller måske snarere en varm pejs – og fortælle hinanden gyserhistorier. Ikke alle historierne er lige gode, og ikke alt giver mening, men der er masser af hjerte, og underholdningsværdien er i top. Og med en forbavsende dyster slutning, der kommer lidt ud af det blå, viser A Christmas Horror Story sig som en af de mest underholdende julegysere i nyere tid.
A Christmas Horror Story kan lejes på www.blockbuster.dk
4. SILENT NIGHT, DEADLY NIGHT (Charles E. Sellier, Jr., 1984)
Alle børn elsker julemanden. Det vil sige, alle undtagen stakkels Billy, der som barn ser sine forældre blive brutalt slået ihjel af en røver i et julemandskostume. Han udvikler et stærk had til den tykke julenisse, men børnehjemmets ledende nonne, der hårdnakket tror på straf før trøst, sætter ham konstant på plads. Da Billy som voksen får job i en legetøjsbutik og ender med selv at skulle spille julemand, knækker hans sarte sind, og snart tager han med en økse over skulderen ud for at straffe alle dem, han finder uartige. Hvilket er stort set alle. Især lederen af et bestemt børnehjem.
Morderiske julemænd er et yndlingsemne, når det kommer til gysere, og det er helt klart denne 80’er slasher, der har været en af de helt store grunde. Filmen skabte røre i USA, da både filmanmeldere og forældre protesterede mod konceptet om en dræber-julemand, selvom det bestemt ikke var nyt. Det var bl.a. set i både Tales from the Crypt (Freddie Francis, 1972) og Christmas Evil (Lewis Jackson, 1980). Silent Night, Deadly Night er måske ikke den uhyggeligste af slagsen, men det er uden tvivl den mest berømte og en af de mest larmende underholdende.
Silent Night, Deadly Night kan lejes på www.blockbuster.dk
3. DEAD END (Jean-Baptiste Andrea & Fabrice Canepa, 2003)
Hvis man vil teste sin kærlighed til sin familie, skal man bare sætte sig i bilen på vej til juleaften. For det er på disse timelange køreture at stress, frustration og klaustrofobi tager til. Men da familien Harrington prøver at tage en genvej til julehyggen bliver turen endnu værre. Vejskiltene fører kun tilbage til den samme skovrute, de bliver ved med at møde den samme hvidklædte kvinde, og en sort vogn tager dem væk én efter én.
Der er især én rigtig god grund til at se Dead End, og hans navn er Ray Wise. Manden med det sleske smil spiller her i rollen som Frank Harrington den ultimative julefar. Han er træt, han er smågnaven, men hans familie skal fandeme hen og have en hyggelig juleaften lige meget hvad. Og når først rædslerne begynder, tager han rollen som familiens beskytter til sig uden at blive en karikeret actionstjerne. Resten af filmens cast, både af skuespillere og karakterer, gør det også rigtig godt som en presset familie med skeletter i skabet. Dead End er en stærkt overset perle, som en julegave, der har gemt sig lidt for langt inde under træet, men som viser sig at være en af aftenens bedste, når den først er åbnet.
2. GREMLINS (Joe Dante, 1984)
Kæledyr er en forfærdelig julegave. Bevares, de er søde og de kan blive din bedste ven, men de er et stort ansvar, og der er så mange regler man skal overholde. Især når dyret er et mystisk, pelset væsen fra Kina kaldet en Mogwai. Med dem er der tre regler, han skal overholde. De må ikke blive udsat for kraftigt lys. De må ikke blive våde. Og de må ikke fodres efter midnat. Det er tre simple regler, men det er livsfarligt at bryde dem. Det lærer Billy Peltzer på den hårde måde, da hans fredelige lille by som resultat bliver overrendt af små, savlende, psykotiske grønne Gremlins.
Gremlins er efterhånden lige så stor en juleklassiker som Alene Hjemme (Chris Columbus, 1990). I denne hysteriske julegyser hersker anarkiet totalt. Selvom de er morderiske små bæster er det svært ikke at grine med, når de med så megen galskab og livsglæde river julemænd, kræmmerhuse og juletræer fra hinanden og ellers splitter alt, hvad der er muntert og julet, ad. Der er både hjertevarme, grin og blodigt splat at finde her. Faktisk var filmen, sammen med bl.a. Indiana Jones and the Temple of Doom (Steven Spielberg, 1984) så voldsom, at man i USA så sig nødsaget til at skabe PG-13 ratingen for film, der måske ikke var kun for voksne, men alligevel var for meget for de mindste. Men uanset din alder, så er Gremlins en vidunderlig oplevelse.
1. BLACK CHRISTMAS (Bob Clarke, 1974)
På universitetets pigekollektiv gør beboerne sig klar til julen. Nogle skal hjem til deres forældre, og andre vil hellere blive og holde jul med veninderne. Men ikke alt er fred og idyl. Over de sidste par dage har pigerne måttet døje med en klam stønner, der bliver ved med at ringe og sige forfærdelige ting. Og da en af pigernes far kommer for at hente hende, er hun ikke at finde nogen steder. For der er nogen i huset, der heller vil have blod end æggesnaps. Og han er enormt kreativ, når det kommer til at slå ihjel.
John Carpenters mesterlige Halloween siges at være filmen, der skabte Slasher-genren, men det er kun en halv sandhed. Fire år forinden var der to film, der satte rammerne. Den ene var The Texas Chainsaw Massacre (Tobe Hooper, 1974). Den anden var Black Christmas. I Bob Clarkes gyser er voyeurismen i højsædet, da man gennem morderens øjne ser de brutale drab, og ser en side af de unge piger på kollegiet, der ikke var vist alt for ofte på film før da. Ganske vist er mange af filmens gys siden da blevet gennemtærsket til klichéstatus, men Black Christmas var blandt de første, der brugte dem. Og i dag kan man ikke sige ”julegys” uden også at sige Black Christmas.
Med disse klæbrige julegodter kan du nu male julen endnu mere rød, end den allerede er. Så nu er der kun tilbage at sige: Hav en rigtig rædderlig jul.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer