[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Andreas Strini Lethan[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]”Hvad nu hvis mad var levende?” Dette lyder som grundtanken bag endnu et animationsmesterværk af Pixar, men det er det langt, LANGT fra. Sausage Party er tværtimod en animationskomedie for voksne, der med bandeord, vold og sex fortæller en historie om madvarer, der tilbeder mennesker som guder, men snart finder ud af den frygtelige sandhed om meningen med deres eksistens.
Helt tydeligt er det, at Sausage Party først og fremmest er en parodi på netop Pixar og i særdeleshed deres første mesterværk, Toy Story (1995). Parodien er dog ikke det eneste som Sausage Party har tilfælles med Pixar. Selvom det hele bliver udført på en utrolig bizar og pervers måde, så emmer Sausage Party af kreativitet og overskud, præcis ligesom Pixars film (næsten) altid gør. Sausage Party kunne, som tidligere nævnt, lige så godt have været Pixars nyeste satsning. Men når grundidéen ”hvad nu hvis mad var levende?” bliver lagt i hænderne på vulgære komikere, som ingen intentioner har om at underholde børn, så bliver resultatet fuldstændig grotesk, men dog ustyrligt morsomt.
For Sausage Party er enormt sjov. Ja, det mener jeg i hvert fald. Sausage Partys humor er til (mange) tider langt under bæltestedet, men hold nu kæft, hvor er det sjovt! Supermarkedet er fuld af mad-parodier på stereotyper, såsom den tyske-nazi-sennep, der vil udrydde ”ZE JUICE!”, eller den jødiske bagel og den muslimske pandekage, der er i strid om, hvem der har ret til gangen, de befinder sig i. Ej at forglemme pølserne, der kun drømmer om at komme ud af indpakningerne og stikke deres lange lem(mer) ind mellem pølsebrødene. Det er med 1000% garanti en pølsefest, der vil dele seerne i dem, der enten græder af grin, eller dem, der fnyser i hån over plathederne, hvilket også er helt fair. For undertegnedes vedkommende, så ville det dog være en lodret løgn, hvis jeg gav udtryk for, at jeg ikke klaskede mine lår røde af grin. Så længe humoren er baseret på utrolig kreativitet, så byder man nærmest alle plathederne velkommen.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Sausage Party[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2016[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Conrad Vernon & Greg Tiernan[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Som før set i komedier som Superbad (2007) og This Is the End (2013), så består stemmecastet af ”the usual suspects”. Med dette menes der selvfølgelig folk som Seth Rogen, Jonah Hill, Michael Cera og Bill Hader bare for at nævne nogle stykker. Men hele oplevelsen og castet får også lige en ekstra stjerne, eftersom både Edward Norton og Salma Hayek har lagt vejen forbi stemmeboksene og giver deres bidrag med til Sausage Party, og det kan kun trække kvaliteten op.
Tempoet og humoren er næsten ustoppeligt den første halve time af Sausage Party, men daler en smule i midten af filmen, så vi må ”nøjes” med et ’fuck’ i ny og næ, hvilket er lidt ærgerligt, eftersom den kom hæsblæsende fra start. Til gengæld eksploderer det hele igen i slutningen, hvilket resulterer i en af de mest bizarre, latterlige, vulgære og morsomme scener, jeg i mit liv har været vidne til. Uden at afsløre for meget, så får fænomenet ”madsex” en helt ny klang efter Sausage Party.
Sausage Party kunne i mine øjne virkelig kun tippe helt til den ene side, hvor vi er nede og skrabe bunden, eller til den anden side, hvor vi er oppe og røre stjernerne blandt komediefilm i nyere tid. Heldigvis følte jeg det sidste. Så hvis du er forberedt (det er du ikke!), så gør dig klar til en pølsefest du aldrig, ALDRIG vil glemme![/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer