[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Thomas Hasse Therkildsen[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Få kender grusomheden fra Anden Verdenskrig. Intet kan gengive det – heldigvis. Men Sauls søn lader os mærke det en smule. Filmen bringer os ind i Sauls hoved, og Sauls hoved er altid med i billedet. Han skygges af kameraet og lader os føle lidt med ham.
I en koncentrationslejr er Saul slave. Han renser aflivningsrummene. Indtil han opdager sin søn, hvem han vil begrave. Saul siger ikke så meget, kun hvad der skal til for at opnå hans mål. Han taler ungarsk, og det er ikke alle, som taler det samme. Men han vil begrave sin søn, og han vil have en rabbiners hjælp.
Det er et eksempel på et desperat forsøg på at finde mening i ekstremerne. Sauls kammerater stiller flere gange livets spørgsmål. Hvad er meningen? Det samme spørgsmål gentages ved alle handlingerne, og selvom Saul er desperat og gal, så er han en af de få figurer, som virker klar i sit sind.
Han er målrettet. Han kæmper for at opnå sit mål. Det samme gør filmen, og filmen opnår det! Sauls søn er et billede på den sindsstemning, der fandtes i lejrene. Da Saul hele tiden er med i billedet, er det lyden, som leder os til, hvad der foregår omkring ham. Lyden pirrer forestillingsevnen og lader én selv male filmens billede. Sådan fortælles de bedste historier, og Sauls søn udnytter dette, som kun få andre har gjort. Sauls søn er del af mesterværkernes tradition.
Den lader os flere gange gætte uden at give nogle svar, som når første scene antyder filmens handling, men uden at gøre det direkte. Ubehageligt danser kameraet bag Sauls ryg, mens han render fra sted til sted – uden om vagter og døden. Men selvom måden Sauls søn er filmet på – Saul er konstant i billedet og skygger for sin omgivelser – er dét, som gør filmen så god, er billederne ikke så imponerende som resten af værket. Udendørs er farverne dårlige, og det tager pusten ud af den befriende følelse, som findes uden for de forfærdelige kamre, koncentrationslejren byder.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Sauls søn[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2015[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
László Nemes[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Ungarn[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Det er dog kun et lille skår i diamanten – nogle ridser skal et kunstværk have for at gøre det interessant. Og selvom Sauls søn har lidt flere end én, så formår filmen at danne følelser og eftertanke, som kun de bedste kan.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer