[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Thomas Hasse Therkildsen[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Papusza er kælenavnet til den polske sigøjner poet Bronisława Wajs, som portrætteres i filmen Sange fra en sigøjner. Det er dog en forsimplet beskrivelse, da det rettere er hendes omgivelser, der er i centrum. Som en biopic er Sange fra en sigøjner lidt i en undergenre for sig selv, da det er med et distanceret blik, at man følger hendes liv. Det er rettere hendes mands, Dionizy, excentriske person og hendes opdager, Ficowski, som tager rampelyset, mens hun selv diskret sidder i kanten af billedet.
Historien er fortalt i små dele, som er hugget ud af en tidslinje for derefter at blive kastet tilbage i blandet form. Det er først senere i filmen, man lærer at leve med de store spring i tiden, som gør det svært at følge med. Ikke altid er det åbenlyst hvornår der gøres et spring, og da man sjældent ser Papusza, er det endnu sværere at vurdere, hvor man er i tiden. Den stærkeste ledetråd man har, er farven på hendes mands skæg, da det ofte er i billedet. Desværre viser han sig hurtigt at være en charlatan, så der er ingen glæde ved gensynet.
Ud over ægtemanden findes Jerzy Ficowski som en af hovedkaraktererne. Dette er manden, som opdager Papuszas talent, men bare at kalde ham mand er ikke nok. Ficowski er en gadjo, som er en betegnelse for en person, der ikke er del af romaerne. Ordet bruges ofte i filmen, og det styrker distanceringen, da der hele tiden drages en klar linje mellem romaerne og alle andre. Selv Ficowski, som lever mellem sigøjnerne og påtager sig deres livstil, lider under ikke at være en rigtig del af flokken. Begge sider er dog lige gode om fejden, da de fleste gadjoer heller ikke bryder sig om sigøjnerne. De eneste, som ikke ejer dette fremmedhad, er Ficowski og Papusza, og da Papusza er en meget fjern karakter, ender Ficowski som den eneste, man formår at danne et sympatisk bånd med.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Sange fra en sigøjner[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2013[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Joanna Kos-Krauze og Krzysztof Krauze[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Polen[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Ficowski bor mellem sigøjnerne, fordi han er jaget af staten. Men så snart eftersøgningen stoppes, flytter han tilbage til byen. Her begynder han sit liv som forfatter. Hans del af højkulturen eksemplificeres ved det sovjetiske kulturpalads i Warszawa, som ofte er i billedet sammen med ham. Papuszas samvær med Ficowski er dog ikke helt velkomment i sigøjnersamfundet, og de udgivelser Papusza og Ficowski hjælper hinanden med resulterer i et had fra sigøjnersamfundet.
Denne del af historien er den mest interessante i filmen. Hvis resten af filmens fortælling skulle beskrives, ville det kræve en del oprydning og for at være helt ærlig, så er det fortællerens opgave – ikke tilskuerens. Filmen er også tynget af dens ikke så veludførte sort/hvid, som tit ligger i de lidt for høje kontrastlag. Sange fra en sigøjner er en film med et læs af problemer, men den formår alligevel at påvirke tilskueren. At dette veksler mellem irritation over filmens udførsel og karakterernes skidte personligheder gør, at den ikke er elskværdig, men heller ikke dårlig.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer