[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Rasmus Molin Friis[/vc_column_text][vc_column_text]Bag prominente navne som Anders W. Berthelsen, Lars Brygmann og Charlotte Sachs Bostrup, skjuler Kartellets egentlige hovedperson sig: Idémand, medforfatter og fotograf Henrik Kristensen. Mens det er naturligt, at den tidligere håndværker tager livtag med byggebranchens fordækthed, er hans dobbeltfunktion som fotograf og manuskriptforfatter yderst usædvanlig. Ordet har mødt den alsidige filmmager til en snak om den anonyme tilværelse, kontrasterne i samfundskritiske film og kombinationen af fotografi og manuskriptskrivning.
”For to år siden blev fyrre store virksomheder afsløret i ulovlige aftaler i byggebranchen, og her til foråret kommer der sag mod tyve af dem. Det bliver Danmarkshistoriens største sag om økonomisk kriminalitet. Vi snakker et bedrag for firehundrede millioner! Det er godt nok mange penge, der bliver svindlet for.”
Henrik Kristensens virke som filmfotograf taget i betragtning synes han særdeles engageret i den faktuelle baggrund for finanskrise-thrilleren Kartellet. Det er der en naturlig forklaring på: Ikke blot har Kristensen framet og belyst filmens scener; han har også udviklet og forfattet dem. Fra sin position i hjertet af Filmhuset, hvor hans firma Zuperfilm har kontor, undrer den tidligere klejnsmed sig over, at danske filmmagere til stadighed forsømmer historier om økonomisk kriminalitet.
”Jeg øjnede, der var en interessant historie i en arena, der ikke tidligere er set i dansk film. Jeg synes, det var interessant, at det handlede om den fordækthed, der foregår i normaldanskerens hverdag. Der er jo masser af drama at tage fat i derude, hvis man griber det an på en fornuftig måde og er interesseret i det. Du må næsten spørge andre forfattere om, hvorfor de ikke har interesseret sig for det.”
Modstand fra byggebranchen
Kartellet fortæller historien om entreprenøren Lars Halbo (Anders W. Berthelsen), der vender hjem til Danmark for at overtage sin faders el- og VVS-firma. Da han tager kampen op mod branchens enevældige kartel, anført af Christian Storgaard (Flemming Enevold), fører det til voldsom chikane af både ham og hans familie.
Hvis Henrik Kristensen nogensinde satte spørgsmålstegn ved projektets relevans, forduftede enhver tvivl under mødet med virkelighedens byggebranche. Filmholdet blev nægtet adgang til så godt som alle byggepladser i landet, da – må man formode – ingen ønskede at give offentligheden indblik i de lyssky prisaftaler. Sigende var især mødet med direktøren for et århusiansk firma, der verbalt gik til angreb på den entreprenør, som Lars Halbo er baseret på: ”Jeg håber, han er død og begravet, for den idiot ødelagde alt for os”.
”En ting var, at vi blev chokeret over en så kraftig udtalelse,” siger Kristensen. ”Vi fik også bekræftet, at vores historie havde rigtig meget på sig.”
Skarp moralsk struktur
Kartellets samfundskritiske målsætning rejser et dilemma i forhold til skellet mellem god og ond: Skal man nuancere sine karakterer og indbyde til refleksion, eller skal man holde fast i den klassiske moralstruktur og cementere budskabet? Kristensen og co. har i udpræget grad valgt det sidste.
”Samfundskritikken har været meget vigtig,” uddyber han. ”Hvis vi havde pakket det ind i en meget sympatisk direktør (Enevolds karakter, red.), så tror jeg, at man mister noget drive. Så mister man kontrasterne og forståelsen af, hvad det er, Halbo er oppe mod. For de er nogle rå bananer: De sidste femten år er der blevet svindlet for et tocifret milliardbeløb, og det er jo sindssygt mange penge. Det er vores skattepenge. Det er vigtigt at holde fast i indignationen over det.”
Kristensen indrømmer dog, at balancen er svær at ramme og tilføjer, at en formildende omstændighed kan være kartelfolkenes pragmatiske bevæggrunde i en krisetid: ”Det er jo rigtigt, hvad de siger: Hvad fanden er der galt i at hjælpe hinanden? Det er jo vanvittigt at køre hinanden ned på den måde. Jeg ved godt, at den måske er meget skjult, men…”
Han tøver lidt og vælger sine næste ord med omhu. ”Jeg forstår godt, man skal finde kærlighed for alle, men for mig er det svært at gøre dem vildt sympatiske og gøre det forståeligt, for det er bare en anden historie.”
En anonym tilværelse
Som idémand, medforfatter og fotograf på projektet har Kartellet været et hjertebarn for Henrik Kristensen, så det kan virke urimeligt, at de store dagblade konsekvent har forbigået ham til fordel for Anders W. Berthelsen og instruktør Charlotte Sachs Bostrup. Kristensen accepterer dog sin rolle og insisterer på, at det kreative samarbejde med Sachs Bostrup har været gensidigt berigende.
”Da vi havde skrevet manuskriptet og fået produktionsstøtte fra Det Danske Filminstitut, tog vi hver sin kasket på, og så var jeg fotograf. Jeg havde sagt til hende fra starten, at hvis hun synes, jeg var for tæt på, og hun ville have en anden fotograf, så måtte hun sige det, men det kunne hun slet ikke forestille sig. Hun synes, det var oplagt, at jeg fortsatte.”
”Der er mange, der har sagt til mig: ’Jeg kan ikke forstå, du kan holde ud, at der står en film af Charlotte Sachs Bostrup på plakater rundt omkring’. Men prøv og hør, sådan er det – og det ved jeg, når jeg går ind i det, for det er en film af Charlotte. Det respekterer jeg. Så under optagelserne har vi haft et lige så godt samarbejde som på de andre film (heriblandt filmene om Karla, red.).”
Blik for historien
Omvendt giver dobbeltrollen ifølge Kristensen et bedre blik for scenernes dramatiske opbygning. I en tid, hvor filmmagere kritiseres for at søge energi frem for dramatisk indhold, var det essentielt for Kristensen at formidle Halbos mentale situation – det store pres og magtesløsheden – i filmens billeder. Filmmageren undrer sig i det hele taget over manglen på fortilfælde af skrivende fotografer, da forskellen mellem de to felter ikke er så stor, som den gøres til.
”Når jeg ser en historie for mig, tænker jeg den straks visuelt. Jeg kan jo hele tiden se, hvad det er for en slags film, der kan komme ud af det; hvad det er, miljøerne vil kunne osv. Noget af det, der har styrket min evne til at skrive, er min baggrund som fotograf, fordi jeg er god til at skrive visuelt. Det er også derfor, at jeg i lang tid har vidst, hvordan Kartellet skulle se ud.”
Med en alder over de 50 og et ubønhørligt pres fra yngre fotografer, ønsker Henrik Kristensen dog ikke at fortsætte i den usædvanlige dobbeltrolle i mange år frem: Han håber på at kunne finansiere et liv ved tasterne.
”Om ti år vil jeg gerne slippe fotografiet og fokusere på at skrive. Det er min drøm. Jeg håber med tiden, at jeg kan komme til at leve af at skrive.”
Kartellet har premiere i dag. Læs Ordets anmeldelse af filmen her.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer