[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Tilde Søgaard Carlsen[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]
Jeg mindes en undervisningsgang i gymnasiet. Imperialisme var temaet, og Rudyard Kiplings “Hvid Mands Byrde” var på dagsordenen. Et digt, der vidner om en svunden tid, hvor racisme ikke var “fy, fy”, men en raceteoretisk overbevisning. Men også en tid, der trods hundrede års udvikling stadig trækker spor til nutiden. Dette er blot én af tematikkerne i Ulrich Seidls dokumentar Safari.
Omend der ikke sker meget i Safari, kan der siges en del om den. Med et humoristisk, såvel som kritisk, blik portrætteres den hvide europæers “turistiske” indtog på den afrikanske slette. Som selverklærede jægere sniger de sig rundt i karikeret, khaki-farvet safari-tøj med tropehjelm og en alvor, der mest af alt udmunder i en komisk selvhøjtidelighed. I små grupper begiver de sig på safari, vejledt af en lige så blegfed jæger-guide, ledsaget af en enkelt sort mand. For sjov skyder de vilde dyr; anser dem som trofæer og poserer med glæde for et foto ved deres blødende og åndeløse side.
Med en blanding af tydeligt iscenesatte scener og et stumt, observerende kamera skaber Seidl et helt særligt portræt af “safari-turisten”, der leger med publikums forventninger til dokumentargenrens nøgterne repræsentation af virkeligheden. Som postkort opstilles øjenfrydelige billeder i en Wes Anderson’sk, symmetrisk facon, der adskiller sig fra jagtens håndholdte, følgende kamera. Også dokumentarens interviews er tydeligt iscenesatte med dyreskind og udstoppede dyrehoveder på væggene, mens de medvirkende beretter om deres oplevelser såvel som overvejelser omkring safari. For hvorfor tage til Afrika for at skyde dyr, når man er en hvid europæer i et moderne samfund?[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Safari[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2016[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Ulrich Seidl[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Østrig[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Med supermarkedernes montrevarer er det ikke længere nødvendigheden af at jage, der driver turisterne på safari, men snarere oplevelsen derved. For en vegetar eller veganer, for en dyreelsker, eller måske bare det almene menneske, kan det lyde forrykt og virke forargende at dræbe dyr uden noget større formål. Blev du oprevet over girafungen Marius’ korte skæbne i København ZOO, vil du i Safari dåne til synet af afsavede zebra-ben og udflydende giraf-indvolde. Således stiller dokumentaren moraletiske spørgsmål både i sin kontinuerlige vekslen mellem satiriske skildringer og politisk kritik.
Selve diskussionen omkring safari fylder mest, men vægtes mindst. For selvom safarien er omdrejningspunktet, leder det uoverensstemmende billede af den hvide mand på jagt i Afrika tankerne hen på afrikaneren: Hvor er han i billedet? Længere inde i dokumentaren tages racismeproblematikken op, og fokusset forskydes til spørgsmålet omkring, hvorvidt turisterne udnytter afrikanerne og deres ressourcer. Dette er en alvorligere problemstilling end den tidligere, og det ville have klædt dokumentaren at rejse spørgsmålet mere eksplicit og noget tidligere. Også da scenerne i vildmarken i længden bliver for langsommelige og redundante.
Kolonitiden har sat sine spor; og selvom det er noget, vi forbinder med fortiden, er der stadig imperialistiske træk at finde i den vestlige selvopfattelse. I Safari ekspliciteres dette ved en af de medvirkendes udtalelse om, at safari-turisterne beskæftiger lokalbefolkningen og derved hjælper dem. Men kontrastklipningen mellem turisternes hvide villaer og afrikanernes primitive “skure” antyder blot en hierarkisk forskel mellem hvid og sort, der atter understreges ved synet af afrikanere, der vasker gulv og stryger tøj for deres arbejdsgivere. Et effektivt virkemiddel og en tydelig kritik.
Safari er i særdeleshed underholdende og original. Men vigtigst af alt, fremlægger den nogle problematikker, hvor den vigtigste omhandler den stadige ulighed mellem hvid og sort:
Så løft en hvid Mands Byrde „/“ Den vilde Krig for Fred – „/“ Fyld Hungersnødens Munde „/“ Og slå al Sygdom ned; „/“ Og når et Mål er nærved, „/“ Et Mål for andres Vel, „/“ Se Døs og hedensk Dårskab „/“ Slå ned hvert Håb om Held „//“[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer