Af Mille Backhausen
Tågen hænger tungt over skibene, og en lygte sender et flakkende orange lys afsted efterhånden, som skuespilleren på lærredet går i mod os. Det er fantastisk flot fotografering – når jeg at tænke, inden jeg husker, at Sådan træner du din drage 3 jo selvfølgelig er en animationsfilm, og det hverken er rigtig tåge eller en egentlig skuespiller.
Animationsteknologien er kommet utroligt langt over de sidste 10 år, og der findes ikke noget bedre eksempel på dette end Sådan træner du din drage-trilogien. Den nye film forener alt det gode ved det univers, den har bygget op siden den første film i 2010 – en genial blanding af seriøsitet, humor og bad-ass kampscener understøttet af den vildeste musik og ikke mindst fantastisk animation.
I trilogiens sidste film møder vi igen Hikke, Tandløs og resten af slænget. Hikke og befolkningen på Bersærkø har – som vi ved fra de tidligere film – lært at leve i fred med dragerne. De er faktisk blevet så glade for de bevingede bæster, at Hikke og vennerne tager på togter for at befri drager, som onde dragejægere har fanget. Mange vikinger frygter og jager endnu dragerne, og det er her, filmens centrale konflikt udbryder – er Tandløs og de andre drager bedst beskyttede hos Hikke, eller må menneskene lade deres dragevenner gå fri?
Manuskriptet er både spændende, humoristisk og tårevædende. Hikke og Tandløs’ mulige adskillelse lægger grund for et benhårdt karakterarbejde, som man kun kan rose filmskaberne for. Skildringen af deres venskab er så rørende, at jeg har svært ved overhovedet at finde lignende eksempler i nogle andre animationsfilm. Vi har som seere et stærkt forhold til både Hikke og Tandløs, hvilket får deres forhold til at fremstå som meget mere end bare en ung vikingedreng og hans kæledyr.
Enkelte andre karaktere i filmen falder lidt fladt i forhold til vores to hovedpersoner – særligt Hikkes venner Stenknold, Benknold og Snotfjæs, som stadig er klassiske tegnefilmskarikaturer. Men det er nemt at se gennem fingrene med, når nu resten af karaktererne (og her inkluderer jeg de mange drager) er gennemarbejdet med en utrolig detaljerighed og særskilt personlighed.
Hvad, der desuden gør Sådan træner du din drage 3 så troværdig, er dens animation. Det er fantastisk at se Hikkes hår blæse perfekt i vinden, når de flyver gennem skyerne og småstens bevægelser, når kæmpemæssige drager går forbi og græssets gliden til side for Tandløs’ hale – ja, listen med eksempler er lang. Animationen i denne film er og bliver fantastisk. Igennem filmens 104 minutter var der ikke et eneste tidspunkt, hvor jeg ikke var imponeret over animatorernes præstation. Det er lige før, det er værd at tage ind og se filmen alene for at holde øje med lysets genskin i dragernes øjne.
Heldigvis er der også mange andre grunde til at tage ind og se denne velafsluttede trilogi. Alt i alt vil jeg sige, at Sådan træner du din drage 3 – måske lidt overraskende – er noget af det smukkeste animation og historie, jeg længe har set. Det er sjældent let at afslutte en filmserie med æren i behold. Men Dean DeBlois formår at lave en stærk og modig slutning på en trilogi, der har været fantastisk fra første færd.
Kommentarer