[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Philip Due Bostrup
[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Liam Neeson spiller en tidligere rutineret dræber, der må ty til de gamle metoder for at redde sin familie.
Ovenstående beskrivelse passer på op til flere film, som Liam Neeson har medvirket i de sidste par år. Run All Night er ingen undtagelse. Neeson spiller denne gang den fallerede Jimmy Conlon, der ikke længere høster respekt blandt sine med-gangstere. Conlons samvittighed plages af de mange menneskeliv, han har taget, og han fordriver derfor tiden med et galoperende alkoholmisbrug. Han tolereres primært pga. sit nære venskab med mafia-bossen Shawn Maguire (Ed Harris), som han angiveligt har hjulpet til tops i deres ungdom. Venskabet mellem de to bliver dog en smule anstrengt, efter at Conlon dræber Maguires søn (Boyd Holbrook). Dette gør Conlon for at redde sin egen søn (Joel Kinnaman) og starter dermed en kæde af begivenheder, hvor far og søn jagtes vildt af både politi og gangstere.
Forholdet mellem de to er dog køligt, da sønnen altid har haft svært ved at forlige sig med at have en massemorder som far. Hændelserne i Run All Night udspiller sig på én enkelt nat, og netop én nats tillid er alt, Jimmy Conlon beder sin søn om. Det skal dog heldigvis vise sig, at intet er bedre for far-søn bonding end en heftig omgang menneskejagt. Det er ikke en dårlig idé at tilføje familiedrama for at give filmen et mere menneskeligt ansigt, men man føler sig dog aldrig rigtig investeret i dette.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Run All Night[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2015[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Jaume Collet-Serra[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Når det ikke handler om Jimmy Conlons svigt som familiefar, så indeholder filmen givetvis en stor mængde biljagter og shoot-outs. Det er ikke videre inspireret, men er sådan set rimelig underholdende. Det er håndværk produceret af garvede Hollywood-folk; det hele er forholdsvist velfungerende, men har ikke specielt meget sjæl.
Run All Night er på stort set alle fronter gennemsnitligt, men både Liam Neeson og Ed Harris skinner igennem som de to ældede gangstere. Liam Neeson har ved mange lejligheder bevist sit værd i rollen som hærget mand med en proper næve, og han fungerer lige så godt i Run All Night. Jimmy Conlon forvandler sig i filmen på et øjeblik fra at være inkompetent drukkenbolt til knivskarp dræber. Det virker ikke synderligt troværdigt, men Neeson spiller determineret nok til, at det fungerer. Ed Harris er ligeledes fint castet som overhoved for mafiaen, der bevarer noget af venskabet til Conlon samtidig med, at han aktivt forsøger at dræbe ham.
Run All Night er som så mange andre actionfilm underholdende, mens man oplever den, men så snart den er ude af øje, er den ude af sind. På trods af at være forholdsvist forglemmelig er filmen dog rimelig velfungerende og trækkes op af stærke skuespillere i bærende roller.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer