ROSEMARIE OG GARTNERENS HEMMELIGHED: Norsk stjernestøv

Af Anna Wied Kofoed

Skam-feberen raser i Danmark, og vores norske naboer har slået kløerne i den danske ungdom med deres følsomme og vedkommende drama. Men hvordan præsterer nordmændene egentlig på det store lærred? Er det tid til at ryste lidt frustreret på hovedet i den danske filmbranche lige såvel som hos DR? Forhåbentlig! Med Ruby Dagnall på plakaten kunne der, til denne anmelders store glæde i hvert fald, drages mindst én parallel mellem Skam (2015-) og den biografaktuelle film Rosemarie og Gartnerens hemmelighed.

Filmen har et nordisk islæt over sig med velkendte svenske og danske navne som Tuva Novotny og Tommy Kenter på rollelisten, og filmen vedkommer dermed også den danske biografgænger, der måske ellers ville trække lidt mistroisk på skuldrene af norsk filmmagi. Det er i høj grad skuespillerne, der får dette stille drama om en ung piges søgen efter sine biologiske forældre til at funkle. Især Rosemarie spillet af Ruby Dagnall og Tuva Novotny som journalisten Unn Tove styrer filmen sikkert igennem alle de narrative benspænd, der nu måtte være. Tuva Novotny mestrer både det komiske og det tragiske i sit portræt af en kvinde, der har svært ved at finde ud af det med sex og kærlighed. Ruby Dagnall komplimenterer Tuva fremragende som den tavse og udtryksfulde titelkarakter, der med sit gennemborende, mørke blik formår at vride enhver dråbe af den naive Emma fra Skam ud af sig og genopstår som Rosemarie.

Plottet er ingen genistreg, og filmen støder desværre på grund henimod slutningen, fortæret af den lidt for naive og udpenslende happy ending. Filmen har på trods af et par fodfejl hist og her, hverken for store armbevægelser eller ambitioner, og redder altså skærene alligevel. Ikke mindst på grund af dens gennemgående humoristiske blik på sex og kærlighed. Det bliver perfekt forkyndt af Laila Goody som Unn Toves bramfri veninde og Tommy Kenter, der folder sig ud som pensioneret, prisvindende pornoinstruktør, med det velklingende navn Klaus Dreyer. De står på sidelinjen og holder fanen højt, selv når filmen får forvildet sig ud, hvor den ikke helt kan bunde.

ANMELDELSE AF:
Rosemarie og gartnerens hemmelighed

ORDET SYNES:4-stars

PROD. ÅR:
2016

INSTRUKTØR:

Sara Johnsen

LAND:
Norge

Filmen indledes af et kærlighedsmøde mellem Unn Tove og hendes ”ekte” kærlighed, Christian. De betragter lydløst hinanden til eksotiske undertoner, der kontrasterer billedets støvede, sarte udtryk. Den kølige stil læner sig op ad den nordiske, realistiske tradition, og det er i en skøn forening med de mere muntre melodier, der giver filmen vinger og formilder det ellers lidt alvorlige billedsprog. Filmen er en fryd for sanserne.

Vores nordiske slægtninge griber om sig til stor glæde for os danskere. I hvert fald hvis I spørger mig. For der er noget vældig velkendt og charmerende over disse norske produktioner set med danske øjne. Lige fra den lækre accent til de intime præstationer og de nære historier. Det er ikke kun på tv, at de kan de nordmænd. Rosemarie og Gartnerens hemmelighed er et velspillet, velsmurt og morsomt drama, der i den grad lever op til mine noget prætentiøse forventninger. Vi skal glæde os over denne opblomstring og samtidig se os over skulderen. For nordmændene kommer, og de har i hvert fald ikke noget at skamme sig over.

Kommentarer