Af Karoline Bjerregaard Balstrøm
Kan man nyde en dokumentar, der udelukkende består af klip fra tidløse rom-coms og voice-overs af ukendte filmfolk?
I Elizabeth Sankeys dokumentar Romantic Comedy får vi på 77 minutter svar på netop dette, gennem en visuel meditation over romantiske film fra 1930’ernes første talkies, til 2018’s Crazy Rich Asians. Sankey dykker, med montagen som våben, ned i virkningen og strukturen bag de film, du sætter på, når du en regnvejrsfyldt aften har barrikaderet dig bag et bjerg af dyner og tomme Ben&Jerrys-beholdere i et ihærdigt forsøg på at glemme, at prinsen på den hvide hest valgt din veninde frem for dig.
Med netop sådanne situationer in mente sættes dokumentarens i gang med spørgsmålet: Hvem ser egentlig disse komplet forudsigelige film, der siden Shakespeares tid gang på gang har knust og lappet hjerter verden over?
Og her kommer en banebrydende tankegang på disken! Det lader til, fremhæver Sankey, at fortællingerne bliver anvendt som selvrefleksioner (gisp!), der giver seeren redskaber til gennem fiktion at undersøge deres eget følelsesliv.
Det virker måske banalt, og er det til dels også, men takket være denne lidt kluntede og hurtigt truffet konklusion, kan Sankey begynde dokumentarens egentlige budskab. Nemlig: Hvis vi i så høj grad spejler os i, hvad vi ser, er der så ikke noget fundamentalt galt med udvalget?
For hvad, der burde være et nuanceret udvalg, består i bund og grund af klodsede karrierekvinder, som venter på at blive reddet af en velhavende og tjekket bedre halvdel og mandlige karakterer med psykotiske stalker-træk, der portrætteres som romantiske frelsere. Og lykken? Den findes kun på recept, hvis den er et hvidt heteronormativt bryllup.
Opsangen får en herlig blanding af sur-sød eftersmag og gennemslagskraft, for selv under denne reprimande smider Sanky den ene mere højtelskede romantiske komedie efter den anden i hovedet på publikum. Der opstår faktisk aldrig et pusterum fra den konstante strøm af glade hvide mennesker, der mødes i favntag i alt fra lufthavne til på endnu-ikke-sunkne-luksus-færger (her menes der Titanic, ikke Viking Sky). For dokumentaren er udelukkende struktureret gennem romantiske klip og er hele vejen igennem akkompagneret af en ansigtsløs strøm af voice-overs, hvilket skaber et meget intimt seerengagement.
Romantic Comedy fuldendes derfor på forunderlig vis med dine egne minder og tilknytning til de omkring 160 film, Sanky har brugt. Alle er de film, som med sikkerhed vil ringe genklang hos enhver, der nogensinde har lidt af ulykkelig kærlighed eller har haft brug for at trække stikket ud og nyde den spirende lykke, der ikke er til at finde smukkere portrætteret, end af det uendelige Hollywood-samlebånd.
Kommentarer