[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Rasmus Sandø Hansen [/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]
Cubas diktatoriske styre og den årelange handelsembargo med USA har siden 1962 formået at holde en hel nation i fattigdom og fortvivlelse. Endvidere risikerede man i årevis en tur i fængsel, hvis man blot voksede sit hår langt eller lyttede til rockmusik. Tiden på Cuba synes at have stået stille rigtig længe, men nu løsner Præsident Obama forsigtigt det stramme greb om østaten, og forandringens vinde er begyndt at blæse. I vinden anes lyden af The Rolling Stones og duften af frihed.
I The Rolling Stones: Olé, Olé, Olé! er det blevet tid til bandets første latinamerikanske turné i 10 år. Målet er en stor anlagt gratiskoncert i Havana, som det første rockband nogensinde til at optræde på cubansk jord. En koncert der udspiller sig foran svimlende 1,2 millioner mennesker. En menneskemængde kun den tidligere (nyligt afdøde) diktator, Fidel Castro, kunne mønstre at samle til sine berømte taler.
At få en enorm koncert stablet på benene i Havana er dog ingen dans på roser. Vi kommer med bagom kulisserne og får et indblik i det enorme og tidskrævende benarbejde, der er blevet lagt til grund for den forestående Cuba koncert. Både politik og religion formår at spænde ben for den lange og skrøbelige proces.
Styrken i The Rollings Stones: Olé, Olé, Olé! er det forhold, der bliver beskrevet imellem bandet og dets millioner af fans verden over. Disse er netop det evigt gnistrende tændrør, der holder bandet kørende. Deres musik har været en uendelig inspiration for mange og et sted at søge håbet om frihed i tidligere undertrykkende systemer, som flere latinamerikanske lande har lidt under. Dette er noget, bandet er meget selvbevidste omkring og går til med stor ydmyghed. Det er netop denne gensidige taknemmelighed og respekt, der bærer filmen og giver dens intime præg.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
The Rolling Stones: Olé, Olé, Olé![/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2016[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Paul Dugdale[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
England
[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Bagom kulissen fortæller Jagger, Richards, Watts og Wood om det personlige forhold til deres fans, og hvordan disse har påvirket deres liv. På den lange rejse besøges bl.a. forskellige fankulturer og musikalske inspirationer fra det latinamerikanske kontinent. Disse giver bandet anledning til at adressere minder, som dengang sangen: ”Honky Tonk Women” blev til på en ranch udenfor São Paulo i Brasilien. Hvorefter en intim og akustisk version af selvsamme sang fremføres i et omklædningsrum.
Filmen inkluderer selvfølgelig også en masse spritnye koncertoptagelser fra turnéen.
Disse bevidner om et band, der langt fra er ved at gå til. Man fornemmer en ægte glæde, stråle ud af de gamle drenge når de går på scenen, for gud ved hvilken gang. Dette afspejler sig i særdeleshed i selve musikken, hvor bl.a. klassikere som: ”(I Can’t Get No) Satisfaction”, ”Paint It Black” og ”Wild Horses” fremføres med stor energi for de euforiske publikummer. Alt sammen tilsat en virtuos og æstetisk kameraføring, som er generel for hele filmen. Et flyvende droneskud af Keith Richards med sin guitar på toppen af et hotel i Perus hovestad, Lima, er specielt mindeværdigt i denne sammenhæng.
The Rolling Stones: Olé, Olé, Olé! er et intimt portræt af fire mænd med en helt speciel plads i rockhistorien. Det er fortællingen om, hvordan tidsløs musik taler et universelt sprog, og i denne forbindelse kan nedbryde barrierer og skabe et sammenhold og en tro på, at bedre tider er i vente. The Rolling Stones var i 1960erne et symbol på oprør, og selvom de gamle drenge for længst har smidt den sorte hat, så repræsenterer de stadig en bevægelse for mange. For cubanerne er det frigørelsen af en hel generation, der føler at det kommunistiske og diktatoriske styre decideret stjal deres ungdom.
Det er ikke bare rock ‘n’ roll, det er selve følelsen af frihed.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer