[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Rasmus Angelsnes Hansen[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Red Army er Gabe Polskys debut som dokumentarfilmsinstruktør, men han har den garvede Werner Herzog i ryggen. Det har ført til et yderst vellavet portræt af en mand, et hold og en sport, men også et portræt af livet under den kolde krig.
Jeg vil gerne indrømme, at ishockey ikke interesserer mig overhovedet. Jeg tror aldrig nogensinde, jeg har set en ishockeykamp. Det gør dog slet ingenting, for Red Army når tematisk langt længere ud end sporten. Filmen gengiver gamle klip fra ishockeykampene, som udspillede sig op igennem 70’erne og 80’erne, og gør, ved hjælp af sindrige virkemidler, sporten tempofyldt og engagerende. Russisk balalajkamusik og militærkor brager igennem højttalerne, mens hurtig klipning får kampene til at virke som noget fra en actionfilm.
For det er actionfyldt. Kampene som udspilles på isen er ligeså vigtige for den sovjetiske og amerikanske moral som våben- eller rumkapløbet. En amerikansk sportskommentator udtaler efter en sejr over russerne i 1980 ”It just proves our life is the proper way to continue”.
Vi møder i filmen den daværende superstjerne Viacheslav Fetisov og hans trup i holdet “Den røde hær”. Vi følger dem gennem den ideologiske magtkamp, spillet på banen, deres venskaber og en træning, hvis intensitet kan måle sig med det, vi ser i Kina i dag. Det gjorde dem til det bedste hold i verden. Fetisovs evner inden for sporten indbragte ham blandt andet Lenin-ordnen, en OL-guldmedalje og flere vundne verdensmesterskaber. I dag er han Putins minister for sport i Rusland.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Red Army[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2014[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Gabe Polsky[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA & Rusland[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Fetisov sidder flere gange gennem filmen med blanke øjne og tænker tilbage på sin karriere, og måden hans militaristisk hårde træner tvang spillerne til at træne 11 måneder om året. Fetisov sagde en dag stop. Han ville ikke længere spille for en træner, der ikke respekterede ham som menneske – en farlig udmelding. I et andet interview ser vi en af de andre spillere, Alexei Kasatanov – Fetisovs bedste ven. Han nægtede at stoppe. Dette førte til et årelangt uvenskab. Alexei nægter stadig prompte at tale om det, og det er her filmen virkelig fungerer: I alt det der ikke bliver sagt.
Filmen har overordnet den standardiserede ‘talking-heads’ struktur, blandet med arkivmateriale, men det er netop, når hovederne ikke taler, at filmen stråler. Man kan virkelig mærke, at de store russiske mænd har haft det hårdt både fysisk og mentalt gennem deres liv.
Polsky vil rigtig meget med sin film. Han vil have os til at føle med spillerne og deres kamp samtidig med, at han vil karakterisere omstændighederne under den kolde krig, livet I det hårde sovietrusland, ishockeysportens mange facetter og så videre. Langt hen af vejen fungerer det helt upåklageligt, og man keder sig ikke gennem filmen, men nogle gange går filmen ud af nogle lidt vidtløftige tangenter, som virker uforløste og unødvendige.
Red Army er en veludført og velfortalt dokumentar om en side af den kolde krig, som man normalt ikke hører om. Den er på samme tid nærværende, hæsblæsende og spændende, men prøver at have lidt for mange jern i ilden på same tid, og det skader den desværre. Det er dog lykkes for filmen at vække selv min interesse for noget så ligegyldigt som ishockey.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer