Af Marius Sørensen
Da efterfølgeren til tryllekunst-thrilleren Now You See Me (2013) udkom, blev den mødt af en smule kritik – med et glimt i øjet – for ikke at færdiggøre den faste vending, filmen tog navn efter (Now you see me, now you don’t). Allerede på det punkt må Ready or Not 2: Here I Come siges at være en succes. Filmen er efterfølgeren til splatterkomedien Ready or Not (2019) og deler forgængerens legesyge, satiriske tone og sorthumoristiske brutalitet.
Der samles op umiddelbart hvor etteren sluttede: Grace (Samara Weaving) sidder på trappetrinet foran familien Le Domas brændende hus, efter Le Domas-familien på brutal vis har forsøgt at dræbe hende under en særlig sadistisk udgave af gemmeleg. Mens hun stadig er iført sin brudekjole fra sit bryllup med Alex Le Domas, bliver hun arresteret, og inden længe er hun i kløerne på rigmandsfamiliens satanistiske medsammensvorne; en gruppe af verdens rigeste og mest magtfulde familier, der tvinger Grace og hendes tilfangetagne lillesøster til at deltage i endnu en omgang gemmeleg.
Ready or Not 2: Here I Come har ingen aspirationer om subtilitet. Oven i filmens blodsudgydelser bliver der disket op med unuanceret – om end rettidig – klassekritik. Og måske er det netop denne mangel på nuance, der gør filmen så forfriskende. Filmen har en bramfrihed og en no nonsense-natur, der føles dejligt relevant i en tid fyldt med tvivlsomme rige tyranner.
Derudover er manuskriptforfatterne i besiddelse af et koncept så underholdende og effektivt, at man undrer sig over, hvordan det har taget Hollywood syv år at producere en efterfølger. Her i toeren bliver der ovenikøbet leget med konceptet på nye, sjove måder. For eksempel må de forskellige rige, sataniske familier, ifølge spillets regler kun bruge våben, der var tilgængelige for deres forfædre i en tid, de underskrev deres pagt med djævlen. Det resulterer i en film, der, på trods af at være en sequel, stadig føles nogenlunde ny.
Til gengæld er filmens forsøg på et emotionelt holdepunkt en fejlkalibreret fortælling om søskendekærlighed. Selvom kemien mellem de to hovedrolleindehavere er skarp, virker de to søstres interne skænderier og semitragiske forhistorie som et unødvendigt og ineffektivt afbræk fra alt det sjove.
Det kan dog heller ikke påstås, at det sjove er en mangelvare i Ready or Not 2. Filmen er fyldt til randen med røddryppende drab og absurde scenarier. Der smøres ikke for tyndt på. Der er ikke meget stof til eftertanke, men det lader heller ikke til, at filmen har haft det som ambition.
Ready or Not 2: Here I Come er, på trods af dens status som sequel, noget så unikt som en opfindsom, original Hollywood-film med et budget, der ikke er tårnhøjt, men derimod udnyttes til det yderste. Det føles som noget, der er værd at tage i biografen for. Og så er det ovenikøbet god underholdning.