Af Emma Louise Ellehøj
Ruth Bader Ginsburg, også kendt som The Notorious RBG, er både højesteretsdommer og internetfænomen. Herhjemme genkender de færreste hendes karakteristiske ansigt, men på amerikanske universiteter flyder det med klistermærker, kopper og t-shirts med billeder af den spinkle kvinde og slogans som “You can’t spell truth without Ruth!” Hendes utrættelige modstand mod uretfærdighed og et hav af memes og tumblr-profiler har gjort Ginsburg til et popkulturelt ikon. I den nye dokumentar, RBG, fortæller hun om sit livslange arbejde for ligestilling.
“I ask no favors for my sex. All I ask of our brethren is that they will take their feet from off our necks” Sådan lyder Sarah Grimké-citatet, Ruth Bader Ginsburg læser op i filmens første minutter. Bagefter smiler hun nærmest smørret, og en kærlig gennemgang af en af USA’s mest markante kvinderetsforkæmpere begynder. Ginsburg startede sin karriere på Harvard i 50’erne, hvor hun var én af ud af bare ni kvinder på en årgang med omkring 500 studerende. Dokumentaren følger hende fra studietiden til i dag og indeholder en imponerende mængde informationer og anekdoter. I et højt tempo fortæller Ginsburg, og et væld af velvalgte kollegaer, venner og familiemedlemmer, om alt fra opvæksten i Brooklyn til arbejdet i Washington og forholdet til manden Marty.
Marty og Ruths liv sammen skaber nogle af filmens mest hjertevarme øjeblikke og bliver definerende for hendes rolle som feministisk forbillede. Udover at være en ekstremt hengiven og kærlig ægtefælle spillede Marty nemlig en essentiel rolle i at få Ginsburg valgt som USA’s anden kvindelige højesteretsdommer. Den gensidige respekt mellem de to er rørende, men fortæller også en vigtig pointe om en tid, hvor langt fra alle mænd satte deres koners ambitioner før egen karriere.
Selvom øjeblikkene med Marty gør billedet af Ginsburg mere personligt, er det hendes arbejde som advokat, hvor hun førte (og vandt) adskillige ligestillingssager i højesteretten, der bliver siddende i en. Flere amerikanske stater havde selv i 70’erne love, der lyder som noget fra dystopi-serien The Handmaid’s Tale (2017-). Kvinder skulle i visse tilfælde bruge deres mands underskrift for at åbne en bankkonto, og det var ofte umuligt at retsforfølge voldtægter, der foregik inden for ægteskabets rammer.
Når filmen giver plads til de involverede i sagerne om kønsdiskriminering mod både mænd og kvinder, forstår man for alvor vigtigheden af det massive juridiske arbejde. De historiske dele af filmen er tankevækkende, men man savner at høre Ginsburgs syn på ligestilling og feminisme i dag. Filmen berører kort hendes modstand mod Trump, men hvad hun tænker om nutidens identitetspolitik og det øgede fokus på seksuelle krænkelser, #MeToo-bevægelsen har medført, bliver aldrig udforsket, og det er en skam.
Dokumentaren er langt fra det sidste, populærkulturen har set til Ginsburg; til marts får filmen On the Basis of Sex, med Felicity Jones som højesteretsdommer in spe, premiere. Der er ingen tvivl om, at Ginsburg lige nu oplever en velfortjent opmærksomhed. RBG bliver til tider den rene heltedyrkelse, men det er tilgiveligt, fordi den drejer sig om en ekstraordinær person med en historie, som fortjener at blive fortalt. Ældre kvinder er alt for sjældent hovedpersoner i både dokumentarer og spillefilm, så også på det punkt føles RBG som et friskt pust.
Kommentarer