[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Oliver Marc Noppenaug [/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]
Det er snart 25 år siden, vi, i vesten, første gang stiftede bekendtskab med Jason, Zach, Kimberly, Billy og Trini. De var ”Teenagers with attitude,” og sammen med Ninja Turtles og Motormus fra Mars, var Power Rangers mit drug i 90’erne.
Der er dog sket meget siden 90’erne, og Power Rangers har ikke været relevante i mange år. Det kan vi jo ikke have, og derfor bringer instruktør Dean Israelite os nu en reboot. Og lige i tidens ånd er det selvfølgeligt en dark, gritty og ”realistisk” tilgang til råmaterialet.
Historien er, som vi kender den fra The Mighty Morphing Power Rangers-serien: Verden kommer i fare, og så er det op til 5 utilpassede teenagere, bragt sammen af skæbnen, at klare ærterne. Den talende væg Zordon (Bryan Cranston) og den skøre robot Alpha (Bill Hader) træner vores helte, ikke mindst i at blive Power Rangers, men også i at blive bedre venner, for kun ved venskabets kraft kan de besejre den onde Rita Repulsa (Elizabeth Banks).
Umiddelbart lyder det jo som om, alt er ved det gamle. Det er det til dels også. Den kiksede dialog, den platte moralprædiken og det enerverende overspil trives vældig godt. Det gjorde det også i originalserien, men der havde det alligevel en vis charme med sin farverige og campy tilgang, der i dag er kult og kitsch. Det virker som om, man har fokuseret så meget på en seriøs og moderne Power Rangers-film, at man helt har glemt, hvad der gjorde det originale sjovt. F.eks. skal man ca. halvanden time ind i filmen, før man ser heltene sparke røv, iført deres ikoniske, farvekodede dragter. Det er ganske enkelt ikke acceptabelt.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Power Rangers[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2017
[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Dean Israelite[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Canada & USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Generelt er der overraskende få kampscener a la dem, vi kender, og det er en skuffelse. Men hvad er der så tilbage? I stedet har man valgt at lave en film om 5 unge utilpassede og deres problemer. Det er en talentfuld samling unge skuespillere, der bl.a. tæller Dacre Montgomery (Stranger Things) som Jason, den røde ranger, og RJ Cyler (Me and Earl and the Dying Girl) som Billy, den nørdede blå ranger. Man kan godt få lidt ondt af, at de skal arbejde med et så håbløst manuskript. Bevares, Power Rangers har altid været fjollet, og derfor burde jeg ikke brokke mig. Problemet er dog, at den nye prøver på det modsatte. Den prøver så hårdt på at være seriøs og dyb, men det gør den bare så ufrivilligt fjollet. Det er meningen, at vi skal føle med de her unge, men alligevel bliver vi kun præsenteret for deres problemer igennem vage referencer og intetsigende indklip.
Jeg forlod biografen med en underlig fornemmelse i maven. Jeg havde ingen forventninger, men blev stadig skuffet. Det føltes mest af alt som en dum ungdomsfilm, der en gang imellem skal referere til franchisen blot for at beholde en snert af eksistensberettigelse. Ikke engang i de sjældne glimt, hvor den ligner Power Rangers, kan den formaste sig til andet end forglemmeligt pjat.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer