Vulkansprøjt uden potens

[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Daniel Hartvig Nielsen[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Lavaen sprudler i Pompeji, men det kan man ikke ligefrem sige om meget andet i Paul W.S. Andersons kraftigt computeranimerede film. Den blander den historiske periodefilm med den melodramatiske katastrofefilm og låner træk fra en lang række tidligere blockbusters i fortællingen om Vesuvs totale udryddelse af byen Pompeji.

 

Milo (Kit Harington) fyldes med had og hævntørst, da han som barn ser romerne udrydde hans familie. Han vokser op som slave og bliver en talentfuld gladiator. Da han skal kæmpe i Pompeji møder han både venner, fjender og kærligheden. Men da Vesuv går i udbrud, bliver det en kamp med tiden: Han skal nemlig både redde prinsessen Cassia (Emily Browning) og få sin hævn, mens byen smuldrer omkring ham.

Kit Harington, kendt fra Game of Thrones, er leveringsdygtig i muskler, sixpack og blodig action. Foto: Nordisk Film.
Kit Harington, kendt fra Game of Thrones, er leveringsdygtig i muskler, sixpack og blodig action. Foto: Nordisk Film.

En uværdig efterligning

På samme måde som The Legend of Hercules (2014, Renny Harlin) og 300: Rise of an Empire (2012, Noam Murro) gjorde det tidligere på året, prøver Pompeji at ride med på bølgen fra den populære HBO-serie Game of Thrones (2011-), hvorfra hovedperson Kit Harington også er hentet, men heller ikke Pompeji formår at levere andet end et forglemmeligt effektorgie.

Inspirationen fra genrens succeser er tydelig: Man henter hævnmotivet fra Gladiator (2000, Ridley Scott), og man genbruger 300’s (2006, Zack Snyder) visuelle stil med masser af muskler, sixpacks og blodige slåskampe. Men Pompeji er snarere en billig kopi end en ligeværdig konkurrent.

I forsøget på at adskille sig fra sine mange forgængere allierer Pompeji sig med katastrofefilmgenren, og anden halvdel af filmen bliver en kopi af Titanics (1997, James Cameron) melodramatiske plot – underklassen og overklassen forenes i en forelskelse, der forhindres i at blomstre på grund af katastrofen. En noget patetisk efterligning skildret små 1800 år før skibsforliset.

Det vrimler med action i filmen, og selvom størstedelen af scenerne ikke formår at tilføje noget nyt, opstår der stadig en god intensitet, der dog sløves gevaldigt af det noget søgte romanceplot. Den anden halvdel er én lang udslettelse af byen, som på mange måder også bliver en udradering af filmens første halvdels plot, idet den drukner i effekter og eksplosioner. Det efterlader tilskueren med indtrykket af en splittet film, som i forsøget på at blande to genreformler for at sælge dobbelt så mange billetter ender med en tynd, forudsigelig kop the, der ikke er værd at skænke op.  

Kiefer Sutherland, kendt fra tv-serien 24 timer (2001-2010), og Carrie-Anne Moss, kendt fra The Matrix (1999), er blandt de medvirkende i Pompeji.
Kiefer Sutherland, kendt fra tv-serien 24 timer (2001-2010), og Carrie-Anne Moss, kendt fra The Matrix (1999), er blandt de medvirkende i Pompeji.

Ingen oprejsning

Blandt filmens skuespillere er Carrie-Anne Moss og Kiefer Sutherland, der leverer, hvad de kan i deres papirtynde roller, hvilket også er tilfældet for Kit Harington. Paul W.S. Anderson har i højere grad fokuseret på special effects og computeranimationer end instruktion. Han evner da også at skabe en fin italiensk by fra romertiden, som tidligere set i fx serien Rome (HBO, 2005-2007), og masser af flotte effekter.

Men det voldsomme vulkanudbrud med dertilhørende tsunami er langt fra medrivende, det virker nærmere som et smagsløst ”show-off” fra instruktørens side, der vil vise hvor meget han kan smadre, frem for at holde det på et niveau, hvor karakterne stadig er i centrum.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Pompeji[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
2-stars
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2014[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Paul W.S. Anderson[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Canada & Tyskland[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]En slavehandler i filmen siger: ”Give me something new!”. Hvis han så filmen, ville han nok være svært skuffet, for den fremstår i høj grad som en billig kopi af sine forgængere halvhjertet skruet sammen for at sælge billetter. Genreblandingen giver blod og action men også sløv romantik og et forudsigeligt og splittet plot. For små 2000 år siden lagde vulkanen Vesuv byen Pompeji i ruiner, og denne film formår langt fra at rejse den på ny.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Kommentarer