Chokket over en hel sommer uden festivaler er for de flestes vedkommende ved at have lagt sig, men sorgen skal stadig bearbejdes. Derfor har vi vredet hjernen og fundet film fra både ind- og udland, der kan give dig samme følelse, som de største danske festivaler.
Af Louis Raaschou og Nikolaj Boesby Skou
I øjeblikket føles det som om vi lever i en parallelverden hvor intet er for skørt til at ske, så derfor har vi leget med tanken om en anden parallelverden, hvor Orange Scene er verdens største Open Air biograf, og musikfestivaler viser film på gigantiske lærreder foran tusindvis af hujende mennesker i sommersolen.
Selvfølgelig er der intet, der kan erstatte fællesskabsfølelsen man får af at dele ekstasen med tusindvis af svedende kroppe foran de store scener, men vi har forsøgt at finde ti film, der nærmer sig den vibe, man ville kunne få på festivalen.
Roskilde Festival
Blinkende lygter (2000):
For mange er det kun juleaften, der har et større kryds i kalenderen end Roskilde. Hvordan erstatter man så det årlige holdepunkt, som så mange samles om? Selvfølgelig med en af de mest elskede og fantastiske danske film; Blinkende Lygter. Saml dine bedste Roskilde-venner, knap den lunkne dåseøl op og smid makrel på rugbrødet. Roskilde kan ikke erstattes, men hvis du lukker øjnene og forestiller dig, at du sidder omkring bordet i skoven og puster æg med Thomas Helmig, Jada og banditterne fra Malk De Koijn, så er der pludselig ikke helt så langt til Dyrskuepladsen.
Inception (2010):
Danmarks mest ikoniske festival er kendt for at samle unge og gamle til musikalske oplevelser i Champions League-størrelsesordenen, så derfor skal du naturligvis se en af verdens bedste blockbustere: Inception. Det er Nolan, når han er allerbedst, og man kan ikke undgå at lade sig imponere af de flotte effekter og vrangvredne kulisser, på trods af at man måske ikke helt kan følge med i de tre (eller fire?) drømmelag. Nolan må være filmverdens svar på Drake, og selv om den canadiske hitmager har aflyst et par gange på Roskilde Festival, tør vi godt booke Nolan som en stensikker headliner på den alternative festival.
Northside
Call Me By You Name (2017):
Call Me By Your Name måske den mest NorthSidede film, der nogensinde er lavet. Der er absolut ingen risiko for at få overtræk på fantasikontoen, hvis du forestiller dig Elio og Oliver flette fingre i smug i Ådalen, mens de deler en kande dyr ufiltreret Tuborg Rå. Altså soundtracket er jo lavet af Sufjan Stevens, og på trods af, at han aldrig har spillet i Smilets By har vi svært ved at finde et bedre musikalsk match mellem festival og kunstner. Call Me By Your Name er en fremragende sommerfilm, og den kan forhåbentlig erstatte lidt af festivalafsavnet – om ikke andet give dig noget andet at være ked af det over.
Pulp Fiction (1994):
På trods af de senere års udvidelse af profilen, er Northside i manges øjne først og fremmest en indiefestival, og skal en sådan erstattes, skal det selvfølgelig være af Pulp Fiction, der er en af de bedste og mest indflydelsesrige indiefilm nogensinde. Filmens svar på Radiohead, Quentin Tarantino, folder sin mangesidige stil ud, og en stribe af vor tids største skuespillere skaber en intens og medrivende helhedsoplevelse, og du kan trygt drømme dig om på bagsædet af den røde Chevy Malibu med Vincent Vega og Jules Winnfield. Pulp Fiction er skabt af en lang række af perfekt eksekverede komponenter, herunder et helt genialt soundtrack, og må derfor være en perfekt erstatning, lige meget om du havde sikret dig den dyrebare billet for at høre Green Day, Robyn, Folkeklubben eller noget fjerde.
Tinderbox
Avengers: Endgame (2019):
Havde du set frem til at smadre rundt i moshpits foran Magic Box til et technoset fra Armin van Buuren, eller 90’er-rocke igennem med Lenny Kravitz, så skru lyden hele vejen op på 100 på dit konkave 65” plasma, LED, 3D, Smart-TV og smid den hæsblæsende Endgame på. Marvel-katalogets helte bringes sammen én sidste gang for igen at bekæmpe universets største røvhul, Thanos.
Hvis en ond, super-idealistisk stensamler var ved at udrydde halvdelen af alt liv på jorden, var der ikke mange vi ville føle os mere trygge ved end et superhold ført an af Post Malone, Lukas Graham, Liam Gallagher, Zara Larsson og selvfølgelig Kesi.
Men In Black (1997):
Det kan ikke udelukkes, at vi har valgt Men In Black fordi, vi på ingen måde ville være overraskede, hvis Will Smith skal spille næste år i Tusindårsskoven. Men den fynske festival har altså en unik evne til at samle en broget skare af artister, og plakaten kan nogle gange føles overrendt af rapstjerne-aliens eller reggaeton-marsmænd, og når man skal have nærkontakt af tredje grad, er det altid betryggende at have Agent J og Agent K ved sin side.
Heartland
La Grande Bellezza (2013):
Når nu du ikke selv kan drage mod Egeskov Slot for at tage del den danske i kulturelites fejring af sig selv, er La Grande Bellezza et godt bud på en erstatning. Jep er en ældre romersk herre, som i mange år har været en inkarneret del af den romerske kulturelite, men nu stiller spørgsmålstegn ved selv samme, og betvivler lykken i at være en del af den kunstneriske overklasse. Ligesom Heartland er La Grande Bellezza en kompleks oplevelse, der forstår at kombinere genrer, kunstformer og stemninger i øst og vest. Så træk naturvinen op og sæt dig godt tilrette, måske du selv vil få et nyt syn på den ellers så eftertragtede kulturelite.
Persona (1966):
Du er nu ved at være halvfuld af mirakelvinen uden sulfitter, men hey, den kan jo ikke give tømmermænd, så du kan jo lige så godt åbne en flaske til, og få dulmet sin sorg over en sommer uden Bruce Springsteen på et eventyrsslot. Efter den anden flaske, er du ved at være klog nok til at forstå Ingmar Bergmans mesterværk Persona, eller i hvert fald er din personlighed ved at være lige så pløret som hovedpersonens. Uanset om det er første eller femte gang, du skal se Persona kan du godt glæde dig. Det er en af de vigtigste kunstfilm nogensinde og så vanvittigt smuk, at den med garanti vil tryllebinde dig – naturvinspåvirket eller ej.
Smukfest
Grænse – (2018): Skulle en uge i Bøgeskoven have været højdepunktet for din sommer, så er Grænse helt sikkert det tætteste du kommer på en lige så fantastisk skovoplevelse. I den svenske skov udspiller sig et både foruroligende og smukt fantasy-drama om grænsevagten Tina, portrætteret af en storspillende Eva Melander, der er tættere knyttet til naturen end sine medmennesker. Grænse formår på ekstremt original og subtil vis at udforske højaktuelle emner som race, minoriteter og køn, i en tankevækkende fortælling om kærlighed og længslen efter et sted at høre til.
Klovn The Movie – (2010):
Og nu vi er i gang med film, der foregår blandt træer er det umuligt at komme uden om Frank Hvam og Casper Christensens første filmudgave af deres hitserie: Klovn The Movie. Ikke nok med at filmen rent faktisk foregår under Smukfest, er hele Tour de Fis tilpas banjo til, at det rammer bullseye på Skanderborg-ånden. Hvad er bedre til at få stuen til at dufte af bøgeskoven end et gensyn med Bent Fabricius-Bjerres eksklusive bordel, Castello Alleycat, eller et besøg på Underberg-kontoret?
Kommentarer