PATTI CAKE$: En storcharmerende fortælling om et ikke helt så charmerende liv

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Af Sophie Worning

[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Hvis du nogensinde har været så heldig (eller uheldig) at besøge New Jersey, vil du straks kunne huske den følelse af at have lyst til at komme så hurtigt væk som muligt. Bruce Springsteen sang om at forlade sin døende New Jersey industriby. Frank Sinatra sang om vidunderlige New York, mens han selv kom fra Hoboken, New Jersey. Kort sagt, New Jersey er ikke ligefrem et drømmested.

 

Det samme gælder for Patti Dombrowski, også kendt som Killa P og Patti Cake$, i Geremy Jaspers debutfilm Patti Cake$. Patti, spillet af australske Danielle Macdonald, er en overvægtig, ung, hvid kvinde, der lever et uinspirerende liv. Hun har job på en snusket bar med lige så snuskede kunder, mens hun tager sig af sin syge bedstemor og alkoholiserede mor. Dog er hendes drømme langt fra trivielle; Patti ønsker nemlig at blive en kendt rapper, som vi ser i hendes mange ekstravagante, Baz Luhrmann-inspirerede dagdrømme. Vi får fornemmelse for Pattis store talent gennem hendes kreative rap sangtekster, skrevet af Jasper selv, som desværre er lettere uheldigt oversat i de danske undertekster. På trods af hendes utvivlsomme kompetencer, virker Pattis drøm uopnåelig i de fattige omgivelser af nordlige New Jersey, ikke for at nævne at Patti måske heller ikke er den mest oplagte hiphop-stjerne til at starte med.

[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner el_class=”facts” width=”1/4″][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Patti Cake§[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2017[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:

Geremy Jasper[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Man kan sagtens blive en smule bekymret for, at filmen kunne finde på at køre ud i et dybt deprimerende sidespor om de barske realiteter for USA’s hvide arbejderklasse. Jasper vælger (fornuftigt) at tage en anden, mere fantasifuld tilgang til den socialrealistiske genre. Patti har godt nok ikke det letteste liv, men i det mindste er hun omgivet af venner, der er lige så oprigtige som hende selv: hendes kæderygende og kærlige Nana, den evigt opmuntrende farmaceut Jheri, og den uventede forelskelse med hardcore punksangeren Basterd the Antichrist. Denne inkongruente band of outsiders, stort inspireret af Dorothy og hendes excentriske venner i The Wizard of Oz (1939), begår sig ud for at opfylde Pattis drømme på den mest amerikanske rags-to-riches facon.

 

Selvom dette godt kunne få Patti og hendes venner til at fremtræde karikerede, ligger en af filmens største styrker faktisk i Jaspers overbevisende manuskript, hvor alle figurerne fremgår velafrundede og realistiske. Pattis mor Barb, spillet mesterligt af Bridget Everett, bliver præsenteret som en af filmens skurke i hendes nedladende behandling af Patti. Barb kunne sagtens have været todimensionelt ondskabsfuld, men man ender alligevel med at sympatisere med hende — specielt i forhold til Barbs egne, mislykkede drømme om at blive sanger. Det mest banebrydende ved Jaspers film er nok Patti selv, der på trods af uendelig chikane igennem filmen for sin størrelse og urealistiske ambitioner, ikke skal gennemgå en fysisk transformation for at finde succes og kærlighed, men ved at acceptere selv i stedet. Det må siges at være forfriskende.

 

Patti er en ukonventionel hovedperson, men historien er dog lettere forudsigelig med sin hjertevarmende, tårepersende slutning. Men, hvad filmen ikke baner vej med i originalitet, vinder den stærkt tilbage i autenticitet med sit smagfulde feel-good univers, selv hvis dette univers ligger i det usmagelige New Jersey.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Kommentarer