[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Jakob Freudendal[/vc_column_text][vc_column_text]Meget tyder på, at årets Oscarshow kommer til at være sprængfyldt med overraskelser. Tidligt udråbte favoritter er begyndt at falme, efter at de sidste kampagner er blevet kørt, og meget tyder på, at i år kan blive en af de mest spændende prisuddelinger i nyere tid. Her på redaktionen har vi sat os for at finde vinderne i de 9 største kategorier.
Bedste film
La La Land er storfavorit til at vinde for bedste film, men kan musicalen sejre over Barry Jenkins’ drama om en sort homoseksuel mand, der kæmper for at finde sin sande farve i Miamis ghettomiljø? La La Land har vundet stort set alle de vigtige priser op til Oscaruddelingen – herunder instruktørernes og producenternes pris for bedste film samt den britiske BAFTA. På trods af en ihærdig modkampagne mod den ”eskapistiske” musical ser den nærmest urokkelig ud, men måske Akademiet vil forsøge at omgøre sidste års skandale med en sejr til Moonlight?
Vinder: La La Land
Runner-up: Moonlight
Bedste instruktør
Det er nærmest uhørt, at vinderen af DGA (Instruktørernes egen pris for bedste instruktion red.) ikke også vinder ved Oscaruddelingen, og derfor er Chazelle så godt som sikker på at vinde for sit farverige portræt af to drømmere i Los Angeles. Tror man ikke på simpel statistik, så taler de 14 nomineringer deres tydelige sprog om bred anerkendelse af La La Land.
Vinder: Damien Chazelle (La La Land)
Runner-up: Barry Jenkins (Moonlight)
Bedste mandlige hovedrolle
I flere måneder har valget stået mellem Casey Affleck, der brillerer i sit livs rolle i Lonergans nær perfekte drama Manchester by the Sea, og den gamle traver Denzel Washington, der kan vinde sin tredje Oscar for sin præstation i Fences (som han i øvrigt selv har instrueret).
Skuespillerne udgør den største del af Akademiet, og derfor er deres pris, Screen Actors Guild Award, et glimrende pejlemærke for, hvem der løber med den helt store ære ved Oscaruddelingen. Meget overraskende blev det Denzel Washington, der vandt ved dette års SAG, og det kunne tyde på, at han nu er ved at vinde terræn på den tidligt udråbte favorit, Casey Affleck, der ellers havde vundet mange af de indledende priser.
Her på redaktionen tror vi på Casey Affleck, men kan Akademiet skille personen fra præstationen? Gamle sager om sexchikane af kvindelige kolleger er halet ind på Affleck, og det kan meget vel koste ham sejren.
Vinder: Casey Affleck (Manchester by the Sea)
Runner-up: Denzel Washington (Fences)
Bedste kvindelige hovedrolle:
Natalie Portman var længe favorit til at vinde prisen for bedste kvindelige hovedrolle for sit portræt af Jackie Kennedy. Hun vandt blandt andet den tidlige Critics Choice pris tilbage i december. Meget er sket siden da, og Emma Stone synes nu den klare favorit for sit portræt af en aspirerende skuespillerinde i La La Land. Stone vandt da også ved Screen Actors Guild Award, og selvom hun får kamp til stregen af en enormt velspillende Portman, så tyder meget på, at 2017 står i Emma Stones tegn.
Vinder: Emma Stone (La La Land)
Runner-up: Natalie Portman (Jackie)
Bedste originale manuskript:
Han er notorisk berygtet for at være en hver producents mareridt, men på søndag kan han muligvis blive hædret med Hollywoods fornemmeste pris. Kenneth Lonergans drama Manchester by the Sea er på nuværende tidspunkt favorit til prisen for bedste originale manuskript, og det eneste der truer ham er da også det potentielle La La Land-sweep.
Vinder: Kenneth Lonergan (Manchester by the Sea)
Runner-up: Damien Chazelle (La La Land)
Bedste adapterede manuskript:
Akademiet kan nærmest ikke forbigå Barry Jenkins i et år, hvor de for alvor skal distancere sig fra sidste års stempel #Oscarssowhite. Hvor Jenkins næppe formår at sikre sig første pladsen i kategorien for bedste film eller instruktion, så ser prisen for bedste adapterede manuskript nærmest sikker ud. Hidden Figures er muligvis den største trussel, og den omhandler da også mange af de samme problematikker som Moonlight, mens filmen også har vundet genklang blandt den brede offentlighed med exceptionelt gode salgstal.
Vinder: Barry Jenkins (Moonlight)
Runner-up: Theodore Melfi & Allison Schroeder (Hidden Figures)
Bedste mandlige birolle:
Mahershala Ali har været favorit fra start til slut. Skuespilleren har haft et vanvittigt år med stærke biroller i både Moonlight og Hidden Figures, samt store roller i tv-serierne Luke Cage og gennembrudsserien House of Cards. BAFTA-vinderen Dev Patel har om muligt skubbet storfavoritten en anelse ned ad hans piedestal, men Alis velfortjente sejr synes stadig uundgåelig.
Vinder: Mahershala Ali (Moonlight)
Runner-up: Dev Patel (Lion)
Bedste kvindelige birolle:
Paramount har mere eller mindre sikret Viola Davis sejren for hendes præstation i Fences ved at placere hende i birolle-kategorien. Selvom Davis egentlig spiller den ene af de to hovedrolleindehaver i Fences, har Akademiet efterkommet beslutning, hvilket i den grad tyder på, at de er ivrige efter at hædre skuespillerinde, der er nomineret til hendes tredje Oscar. Selvom birolle-feltet er skarpt, er der ingen reel trussel, hvorimod Davis ville have haft overordentligt svært ved at konkurrere i hovedrolle-kategorien.
Vinder: Viola Davis
Runner-up: Naomie Harris
Bedste udenlandske film
Det ser sort ud for Danmark, når prisen for bedste udenlandske film skal uddeles. Årets felt har en rigtig høj bundlinje, men samtidig er der ingen erklærede mesterværker på linjen med sidste års Son of Saul.
Toni Erdmann er blevet forbigået ved alle de store prisuddelinger, herunder Cannes og Golden Globes, og meget kan tyde på, at det vil gentage sig endnu engang ved årets Oscars. Asghar Farhadis The Salesman har vundet terræn efter Trump indførte det såkaldte ”Muslim Ban”, der blandt andet berørte Iran (Farhadis hjemland). Akademiet har en oplagt mulighed for at tage afstand fra Trump med en stemme på The Salesman, og mon ikke de udnytter den?
Vinder: The Salesman
Runner-up: Toni Erdmann. [/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer