[vc_row][vc_column][vc_column_text]Af Simone Korfix Lindgreen[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]
Godt og vel hundrede år efter, at kvinder fik stemmeret i Danmark, er det blevet offentliggjort, at et nyt feministisk parti stiller op til kommunalvalget. Det giver stof til mange ligestillingstanker og -debatter om, hvor langt vi er nået og, hvor langt der er igen. Instruktør Petra Volpe sætter med sin film, Nye Tider, danskernes nationale ligestillingsdebat i perspektiv og fortæller om Schweiz’ kamp for stemmeret til kvinder i 1971, som det absolut sidste land i Europa.
I en samtid, hvor ungdomsoprør og seksuel frigørelse buldrede for fulde gardiner i resten af Europa, stod det helt anderledes til i Schweiz. Nye Tider følger husmoren Nora (Marie Leuenberger), som lever et traditionelt, hjemmegående liv i en lille stokkonservativ landsby. Da hun rejser til en større by, begynder hun langsomt at forstå, at hun må kæmpe for at trumfe et ”ja” igennem til den kommende afstemning for kvindelig stemmeret d. 7. februar 1971.
Nye Tider er en film om en gruppe feministers kamp for ligestilling, såvel som det er en film om forandringsangst og behovet for en rollemodel, som tør tage skraldet, når det uundgåeligt kommer. Filmen skildrer en højst virkelighedsnær historie, som rummer menneskelige kvaliteter og begrænsninger på godt og ondt. Hvad, man kunne have frygtet, kunne blive en lidt tung historiefortælling, formår Volpe at gøre humoristisk, charmerende og vedkommende. Sætninger såsom ”Jeg har en tiger mellem benene, Hans” sagt i ramme alvor, slår en gennemgående lystig tone an i filmens stemning.
[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner el_class=”facts” width=”1/4″][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Nye Tider[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2017[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Petra Biondina Volpe[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Schweitz[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]
Fortællemæssigt og visuelt er Nye Tider dog ikke videre nyskabende. Volpe har løst sin filmiske opgave ganske pænt, men der er ikke taget mange produktionsvalg, som skejer ud eller afviger fra publikums gængse konventioner til et historisk drama. Narrativet kan dermed forekomme lidt forudsigeligt og poleret, hvilket jeg ikke mener støtter optimalt op om det alvorlige tema; manglende stemmeret til kvinder. Med kameraarbejdet gentager historien sig; filmen er fotograferet enormt pænt og efter bogen, men det giver fortællingen et lidt irriterende glorificeret udtryk.
Når det er sagt, så har Nye Tider en charme, som er overordentligt forførende. Man føler sig i et par gode, sikre hænder, når en solid historie på hjertet bliver bakket op af gode skuespilspræstationer, forfriskende dialog og et pænt kameraarbejde. Når alt kommer til alt, er spørgsmålet vel også, om det nogle gange ikke også er på sin plads at fortælle en vigtig historie, uden at de filmtekniske virkemidler behøver at larme så meget, at biografgængerne vælger at blive derhjemme. Volpe har i hvert fald skruet en god og hjertevarm film sammen, som er en sand fornøjelse at overvære.
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer