[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Signe Lilja[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Vidste du, at der I starten af 70’erne var en aktiv undergrunds soulscene i Nordengland? Nej? Heller ikke jeg, men frygt ej, for den CPH PIX aktuelle (og månedens film i Cinemateket) Northern Soul vil rette op på dette.
Northern Soul er historien om den unge, generte John (Elliot James Langridge), der vader rundt i den regnvåde industriforstad Burnsworth – der virkelig et ’shithole’, som der står skrevet med graffiti på en af byens murstensgavle.
Der er ikke udsigt til meget andet end den månedlige danseaften i ungdomsklubben, hvor man kan stå og vrikke lidt til musik fra top-10 listen. Det er netop hér, John møder den danseglade og soulelskende aspirerende DJ Matt (Josh Whitehouse), der har fået lov til at spille et par plader.
Det er kærlighed ved første beat. De to bliver hurtigt soul brothers, og John smider skoleuniformen til fordel for at danse huller i væg-til-væg gulvtæppet i soveværelset om dagen og køre til fester i nærliggende byer om natten. Som en britisk Saturday Night Fever fanger filmen den energi og udbryderlyst, der var i tidens ungdom.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Northern Soul[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2014[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Elaine Constantin[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
UK[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Musikken bliver nøglen til emancipation fra det røvkedelige fremtidsprospekt, drengene har vente. Det får klapsalver herfra. Jeg har altid haft en enorm respekt for unge, der rækker fuck til samfundet på den måde – og så i musikkens tjeneste.
Det er klart i de ekstatiske dansescener, at filmen står stærkest. De er fulde af sved, vildskab og pokkers god musik. Det var svært at sidde stille i biografens mørke, og mine fødder trippede med til beatet mere end en gang. Soulscenen bliver John og Matts et og alt. De to drenge har drømme om at starte deres egen klub og tage til Amerika for at købe plader. Det er der dog lange udsiger til, da det selvfølgelig stikker helt af med stofmisbrug og dårlig opførsel bag pulten.
Northern Soul er skrevet og instrueret at dokumentaristen Elaine Constantin, og man kan desværre godt mærke, at det er hendes første fiktionsfilm. Der er mange subplots, der enten ikke rigtig har nogen funktion eller aldrig rigtig bliver lukket. Stemningen bliver ret tung mod afslutningen, og det er egentlig ærgerligt, for det, der kunne have været en vild fest, ender med at blive lukket af politiet.
Steve Coogan, der har en cameo som den strikse lærer Mr. Banks, skulle måske have bragt sit forfatterhold om bord og tilført noget af den britiske humor, jeg holder så meget af. Når det er sagt, skal Constantine have credit for filmens autentiske look og for at have hyret Langridge og Whitehouse til de bærende roller, i hvad der også er deres filmdebut. Deres forhold bliver filmens emotionelle kerne, og viser hvordan man kan finde sig selv og hinanden gennem kærlighed til musikken.
Det er et fint portræt af en tid før Spotify og lettere tilgængelighed til musik – og frem for alt en hyldest til soul genren. Soundtracket kan virkelig ikke overvurderes – der er blevet spillet Northern Soul hjemme hos mig lige siden, jeg gik ud af biografen.
Derfor vil jeg også på det stærkeste anbefale, at man aflyser alle planer, man kunne have lørdag d. 18. april og i stedet tager til Northern Soul Night på Jazzhouse. Aftenen er et samarbejde mellem CPH PIX, Jazzhouse og Backstreet Northern Soul Club Denmark. Filmvisningen før festen er desværre udsolgt, men det er for så vidt også lige meget, for det er musikken, det handler om. Så kridt danseskoene og vær klar til lørdag – vi ses på dansegulvet![/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer