[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Frederik Rune Kristensen
[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Nøgle Hus Spejl er en fin skildring om alderdom og kroppens forfald. Især Ghita Nørby leverer en fremragende præstation, men en irriterende udvikling i plottet forhindrer filmen i at nå sit fulde potentiale.
Lily er flyttet på plejehjem sammen med sin mand Max. Max er i en grøntsagslignende tilstand efter en blodprop i hjernen, og han har konstant brug for at blive passet og plejet. Lily føler dog ikke, hun hører til blandt disse aldrende mennesker, da hun stadig føler sig rask og ung. Da der flytter en livlig svensker kaldet Piloten ind overfor, bliver Lily straks interesseret og må overveje, om hun skal følge sit hjerte eller sine forpligtelser over for Max.
Ghitas svanesang i karrierens efterår
Ghita Nørby er stjernen i Nøgle Hus Spejl. Den aldrende skuespillerinde, muligvis er den største skuespillerinde Danmark nogensinde har haft, spiller hovedrollen som Lily forrygende. Specielt hendes ansigtsmimik og spil med øjnene er helt fantastisk. Kameraet hviler ofte længe på hende i close-ups, og man får deja vu til Applaus (2009); Ghita formår, på samme måde som Paprika Steen gjorde, at transformere sig til karakteren Lily.
Sven Wollter bruger sin naturlige charme til at vinde Lilys, såvel som min opmærksomhed, og jeg kommer hurtigt til at holde af ham. De to hovedroller spiller også godt op til hinanden, og der er reel kemi imellem dem. Det er en interessant historie, som sætter valget mellem gammel kærlighed og ny kærlighed frem i lyset. Den stiller også spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden at blive forelsket, selvom man er i den tredje alder, og det synes jeg er utroligt interessant og rørende.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Nøgle Hus Spejl[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2015[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Michael Noer[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Danmark[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Ærgerlig plotudvikling
Desværre tager historien en drejning cirka to tredjedele inde, og pludselig forlades de interessante kærlighedstematikker til fordel for temaer om kroppens forfald og tab af kontrol over sin hjerne. Det er rigtigt ærgerligt, da de ikke er lige så interessante, og den nye udvikling føles unødvendig. Det gør filmen så ujævn, at hele den sidste tredjedel føles afskåret fra resten af historien.
Derfor bliver Nøgle Hus Spejl ikke andet end en interessant historie om alderdommens problemer, som kunne have behandlet emner som monogami og alderdomskærlighed, men i stedet skifter fokus til andre temaer. Skuespillet med specielt Ghita Nørby er dog forrygende og hæver filmen op, men man kunne ønske at instruktør Michael Noer og manuskriptforfatter Anders Frithiof havde fulgt igennem på deres ideer, så filmen derved kunne nå sit fulde potentiale.
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer