[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Daniel Hartvig Nielsen[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Når natten trænger sig på, så bliver udstillingen på The Natural History Museum i New York levende, men det succesfulde familiefranchise Nat på Museet virker mere død end levende i sin tredje og sidste film. Nat på Museet: Gravkammerets hemmelighed er en fjollet og uholdbar komedie, der desværre ikke er et glorværdigt farvel til komikeren Robin Williams, der døde i august 2014.
I Nat på Museet fra 2006 bliver den forpjuskede museumsnattevagt Larry Daley (Ben Stiller) sat på prøve, da en magisk tavle vækker museets udstillinger til live – og må, udover at få styr på de sprællevende historiske figurer, også afværge et tyveri af tavlen fra museets tidligere nattevagter med Dick Van Dyke i spidsen. I opfølgeren fra 2009 må Larry endnu engang forhindre, at den magiske tavle ender i de forkerte hænder.
I den nye Nat på Museet: Gravkammerets hemmelighed begynder tavlen pludselig at tabe sin magi, og den eneste, som kender hemmeligheden, er den egyptiske farao Merenkahre (Ben Kingsley), der er udstillet på London British Museum. Larry og co. må derfor drage til London for at redde sine historiske venner, inden de ender med at forblive voks.
Men det er ikke kun tavlen, der har mistet sin magi, det har det charmerende franchise også. Den væsentligste årsag til dette er den tredje films papirtynde manuskript, som i det store hele kopierer plottet fra sine forgængere. Et nyt museum med nye forhistoriske helte som Ben Stiller må tackle på sin egen komiske facon, mens han også må tackle en række sekundære personlige problemer; i denne tre’er sin faderolle over for sin teenageramte søn. Stillers komiske timing er ganske solid, men det hjælper ikke meget på det forholdsvis usjove og fjollede materiale, der oftest er udtømte gentagelser fra sine forgængere.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Nat på museet: Gravkammerets hemmelighed[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2014[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Shawn Levy[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Der forekommer dog enkelte sjove elementer, som den nytilkomne hulemand, Laaa, der har en vis lighed med Larry (begge er spillet af Stiller selv), og derfor betragter ham som sin far. Ligesom den brave og meget britiske Sir Lancelot spillet af Dan Stevens er et aldeles sjovt bekendtskab. Især i en scene, hvor hans voksnæse pludselig begynder at smelte. Men nærmest som et symptom på franchiset selv, så køres joken alt for langt ud.
Et af franchisets stærkeste kort har altid været at hive stærke skuespillere eller komikere op ad hatten, og denne tredje film fornægter sig ej heller på dette punkt. Udover de gamle kendinge Dick Van Dyke, Mickey Rooney (der også døde sidste år) og Bill Cobbs, så dukker Sir Ben Kingsley og Hugh Jackman også op i to herlige selvironiske roller. Blandt de slemmere tilføjelser er den fjollede og overspillede Linda P’ske museumsvagt Tilly (Rebel Wilson – ja, Brunn fra Brudepiger [2011]).
Nat på Museet: Gravkammerets hemmelighed har ligesom sine forgængere vældigt imponerende CGI-effekter, men det kan ikke redde en sporadisk sjov tredje film, hvis manuskript er papirtyndt. Selskabet er godt, men selvom de gamle kendinge; Robin Williams, Owen Wilson, Ricky Gervais m.fl.. ligesom Ben Stiller gør en god figur, kan de heller ikke redde det charmerende franchise, der virker til at have mistet magien.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer