[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Daniel Hartvig Nielsen[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Det barske og indremissionske fiskersamfund i Vestjylland danner rammen om noget så udansk som en varulve-fortælling, og instruktør Jonas Arnbys debutfilm lægger sig dermed i strømmen af skandinaviske ungdomsfilm kaldet Nordic Twilight, der blander overnaturlige elementer med socialrealisme.
Den 19-årige Maria (Sonia Suhl) lever en stille tilværelse sammen med sin far (Lars Mikkelsen) og sin kørestolssiddende mor (Sonja Richter). Men da hun starter på den lokale fiskefabrik, opdager hun hurtigt, at hun ikke er som alle andre – hendes krop er i forandring.
Coming-of-werewolf
Forvandlingerne i Marias krop er selvfølgelig en metafor på teenagerens seksuelle udvikling, og det er netop denne coming-of-age–fortælling, som langt hen ad vejen er det centrale omdrejningspunkt i Når dyrene drømmer. Filmen blander ungdomsfilmen og horrorgenren, og krydrer den med stiltræk, vi kender fra artfilmen. Der er således en vis poesi og melankoli i den skildringen af Marias udvikling og naturen omkring hende. Men filmen tør, modsat den mere gængse og finpolerede teen-horror, at være grim og voldsom – uden dog at overdrive de visuelle effekter. Desværre eksperimenterer den ikke i lige så høj grad på manuskriptplan.
Historiens plot er på mange niveauer en straight fortælling, uden at den dog på noget tidspunkt bliver gennemsigtig eller taler ned til sit publikum. Karakterbeskrivelserne, med undtagelse af Maria og hendes far, er skåret skarpt op, og man er derfor ikke i tvivl om hvem, der er god, og hvem, der er ond. Karakteren Esben (Gustav Dyekjær Giese) formår således inden for filmens første halve time at skubbe Maria i en fisketank, overfalde hende og svine hendes mor til.
Sonia Suhl debuterer i rollen som Maria, og hun formår på flot vis at skildre både skrøbeligheden, men også voldsomheden hos en 19-årig fortvivlet varulv. Hun suppleres fint af Lars Mikkelsen, der med sin stærke præstation er med til at trække filmen op.
Del af en bølge
Når dyrene drømmer ligger sig i sporet af den svenske socialrealistiske vampyrfortælling Lad den rette komme ind (2008, Tomas Alfredson), men formår alligevel at være sig egen. Filmen er et frisk pust på det danske filmmarked, som oftest har været låst fast til realistiske dramaer eller folkekomedier – og den viser på fin vis hvordan man kan kombinere det kommercielle og kunstneriske uden at gå på kompromis.
At blanding af overnaturlige elementer og dansk realisme allerede ligger i tidsånden vidner ”vampyr”-serien Heartless (2014) om, og Når dyrene drømmer ser ud til at være startskuddet på en bølge af film: til efteråret får den danske monsterfilm Dannys Dommedag (2014, Martin Barnewitz) premiere, og næste år kommer zombiefilmen Sorgenfri (2015). Et modigt og interessant træk, som forhåbentlig bliver belønnet af publikum.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Når dyrene drømmer[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2014[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Jonas Alexander Arnby[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Danmark[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Man skal ikke skue en varulv på hårene, for Når dyrene drømmer blander på fornem vis skrøbelighed og voldsomhed, og den skildrer Marias udvikling visuelt og på karakterplan så stærkt, som det sjældent ses i den gængse teen-horrorfilm. Jonas Arnbys debutfilm er et frisk pust i dansk film, der får nakkehårene til at rejse sig i mere end én forstand.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer