MUSIKFILM FESTIVAL: Hiphop og Boogaloo i New Yorks gader

[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Patricia Smollerup[/vc_column_text][vc_column_text]Cinematekets Musikfilm Festival har i de seneste dage budt på en bred vifte af musikfilm, som har givet indblik i markant forskellige universer og tider, men hvor passionen for musikken er fællesnævneren. Det mangfoldige publikum, som er dukket op til de diverse filmvisninger i Cinemateket, vidner om de forskellige musikkulturer og miljøer, som også eksisterer og dyrkes i Danmark. Til Mathew Ramirez Warrens We Like It Like That – The Story of Latin Boogaloo (2015) var der både før og efter filmen budt op til dans til de omtalte latin boogaloo-rytmer i Cinematekets bar. Publikum var både livs- og danseglade.

Lørdag ankom et cap-bærende publikum til dobbeltvisningen af hiphop-filmen Style Wars (1983) af Tony Silver og den hollandske TV-film Big Fun In The Big Town (1986) af Bram van Splunteren. Fælles for både We Like It Like That og Style Wars + Big Fun In The Big Town-publikummet var en begejstring, som medførte klapsalver, hujen og råben undervejs i filmene, som var med til at understrege, at en dedikation for netop disse specifikke musikmiljøer også er eksisterende i Danmark.

En yderligere fællesnævner hos overnævnte film er New York. Byen, hvor disse kulturer udspringer med latin boogaloo i 60erne og hiphoppen, som opblomstrer i slut 70erne start 80erne.

New York er diversitetens by, og vi ser i We Like It Like That, hvordan melting pot-aspektet bliver centralt for fremkomsten af boogaloo. Latinoer er immigreret til USA, og de unge føler ikke længere at deres hverdag i New York bliver repræsenteret gennem den traditionelle latin-musik. I latinoernes møde med andre miljøer, bl.a. det afroamerikanske, opstår en ungdomskultur på tværs af etnicitet, som fører til en ny urban city sound i gaderne i New York. En ny generation finder inspiration i hinandens kulturer og udvikler deres egen. Noget, som er deres og repræsenterer dem.

I Style Wars og Big Fun In The Big Town har vi bevæget os op i slut 70erne/start 80erne. Hiphoppen er opstået med sine fire elementer graffiti, breakdancing, DJ’ing og rap. Også her ser vi en generation, som ønsker deres egen stemme, hvilket Tony Silver skildrer på fornem vis med billeder af graffitimalede toge, som bærer taggernes navne fra bydel til bydel til tonerne af Sugarhill Gang’s hit 8th Wonder med lyrikken ”I am Somebody”. Med brug af en stor ironi viser Silver et miljø med nye kunstarter og udtryksformer, som det omgivende samfund og dets autoriteter ikke forstår, men kun ser som en plage samt et udtryk for tab af kontrol.

Både latin boogaloo og hiphop er opstået på gaderne. I We Like It Like That hører vi om bragede musik ud af åbne vinduer, snak på tværs af altaner, jam sessions i parken, hvor man medbragte trommer under armene, og vi hører, hvordan gadebilledet bliver udnyttet som instrumenter.

I Style Wars og Big Fun In The Big Town er trommerne under armene skiftet ud med ghettoblastere, men formålet er det samme. Det er ikke på musikskoler, men på gaden foran de graffitimalede mure, at stilen udvikler sig. I rundkredse udøves dansebattles, beatbox og rap. Showoff og evig udfordring for at skubbe hinanden til et nyt niveau. Der dyrkes en helt unik tøjstil, sprogbrug og dansestilart.

Cinematekets Musikfilms Festival har taget os til mange miljøer og kanter. Med We Like It Like That og Style Wars + Big Fun In The Big Town skildres New York som trendsættende og med stor musikalsk indflydelse på en lang række genrer.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Kommentarer