[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Mikkel Bækby Johansen[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Dark Universe er betegnelsen for det mørke, mystiske og forbandede univers, som de efterhånden velkendte monstre, The Wolf Man, The Invisible Man, Frankensteins monster og Mumien tilhører. Universet og dets monstre har rødder i den gotiske horror-litteratur og har siden filmhistoriens begyndelse været fast inventar i gysergenren.
The Mummy er det seneste skud på stammen i den franchisebetonede mainstream filmkultur. Filmen er et reboot af det mørke univers og et vist pres hvilede således på skuldrene af instruktør/producer Alex Kurtzman samt filmens skuespillere, herunder Hollywoodstjernerne Tom Cruise og Russel Crowe. De havde til opgave at give et stærkt koncept nyt liv, og som vor tids altoverskyggende filmtendens – den uendelige strøm af superheltefilm – foreskriver, er denne opgave forsøgt løst med en intens omgang action.
Nick Morton (Tom Cruise) er en amerikansk lejesoldat på jagt efter arkæologiske skatte i det krigshærgede Irak, hvor oprørsgrupper ødelægger historiske artefakter. Det er imidlertid ikke det moralsk forkastelige i disse handlinger, der driver Nick. I modsætning til den mere moralske Indiana Jones, er han drevet af ren eventyrlyst og profitten fra det sorte marked.
Moralen i filmen tilhører derimod Jenny Halsey (Annabelle Wallis), det kvindelige modspil til Tom Cruises actionman. Jenny er ægyptolog og klart den mest professionelt investerede, da Nick og de andre soldater gennem en actionfyldt sekvens med luftangreb og kugler flyvende om ørene, finder en 5.000 år gammel grav, som huser en mumificeret ægyptisk prinsesse, Ahmanet (Sofia Boutella). Der hviler en forbandelse over Ahmanet og pludselig rammer den også Nick. Det gælder nu om at bringe Ahmanet til undersøgelse i London, hvor den mystiske videnskabsmand – en vis Dr. Jekyll (Russel Crowe) – har skumle planer.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
The Mummy[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES: 
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2017[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Alex Kurtzman[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Jekyll ønsker ikke at ophæve Nicks forbandelse, men vil i stedet bruge Ahmanet til at fyldbyrde den og lade ondskaben og kaosset løs, alt sammen i eksperimentets tjeneste. Dr. Jekylls motiver er personlige, idet hans mørke side, Mr. Hyde, må kontrolleres. Men som forventet bryder Mr. Hyde løs og kampen mod forbandelsen forplumres i et virvar af action og slåskampe i laboratoriet i London. Ahmanet slipper fri og Nick må træde i karakter og gøre det nødvendige for at stoppe hende.
Netop spørgsmålet om at træde i karakter er en af filmens svageste punkter. Hverken karaktererne eller dialogen formår at løfte filmen til noget højere og mere substantielt end voldsomme actionscener og 3D-effekter. Særligt Wallis’ karakter fremstår ubetydelig og den b-filmsagtige dialog mellem hende og Cruise er hverken intelligent eller sjov nok til at underbygge de intense actionsekvenser.
Desværre er The Mummy blot endnu en effektspækket actionfilm, som ikke formår at udnytte det stærke koncept, som ellers har masser af potentiale. Derudover virker Dr. Jekyll/Mr. Hydes rolle en kende uforløst, om end Russel Crowes præsentation fremstår som filmens bedste.
Filmen formår ikke at udnytte Tom Cruises karakteristiske screenpresence. Han kan være mere end en actionhelt, men det er efterhånden det eneste han optræder som. Man burde have skruet op for mystikken og det dystre i Dark Universe og skruet en kende ned for tempoet. Derved kunne man opbygge både Cruises og Crowes karakterer, som drukner i eksplosioner og svage oneliners. Måske ville mere gys og mindre action passe bedre til The Mummy-konceptet. Men man må nok slå sig til tåls med, at endnu en actionfranchise først lige er begyndt.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer