[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Signe Lilja[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Mr. Turner er et utraditionelt biopic over de sidste 25 år af den engelske romantiske kunstner L. M. W. Turners liv. Instruktør Mike Leigh, fotograf Dick Pope og ikke mindst hovedrolleindehaver Timothy Spall får sammen malet et nuanceret portræt af kunstneren, der udfordrer genrens konventioner.
Scenen er sat i slutningen af 1820’ernes England. Vi bliver præsenteret for en midaldrende Turner, der allerede er veletableret på den internationale kunstscene. Det er ikke en film, der har fokus på det dramatiske plot, men i større grad et detaljeret slice-of-life-portræt af en gryntende, vrissen mand, der hellere søger komfort i sit arbejde end i sociale forhold og samtidig får revolutioneret kunsten.
Turner har både kone og børn, men søger ingen kontakt med dem. Hans tætteste sociale bånd er med sin gamle far (Poul Jesson) og husholdersken (Dorothy Atkinson), der også er Turners elskerinde. Filmens følelsesmæssige kerne ligger i klart i scenerne mellem Turner og hans far, der mere eller mindre ens. Ellers er familielivet ikke noget for Turner, der rejser hen, hvor lyset vil bære ham. Han rejser flere gange til kystbyen Margate, hvor han møder den elskværdige Sophia Booth (Marion Bailey). Hun bliver hans sidste elskerinde, skønt hun ikke kender hans rigtige navn, da han rejser under pseudonym.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Mr. Turner[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2014[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Mike Leigh[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
England, Frankrig & Tyskland[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Timothy Spall er filmens stjerne. Han spiller en helstøbt Turner, der både er gryntende og knotten, men også følsom og sjov, stille og excentrisk. Det er intet under, at han høstede årets guldpalme for bedste skuespiller på Cannes Film Festival. Der er en dobbelthed i Turner, der samtidig med at være landtosse, er en gigant i kunstverdenen. Nogle af filmens mest mindeværdige øjeblikke er til den omstridte gruppeudstilling på Royal Academy of Arts, hvor Turner i sin fine smoking begynder at male på sine allerede færdige malerier med spyt og fingermaling, og sådan skubber det traditionelle landskabsmaleri ud af billedet og baner vejen for det abstrakte.
Fotografen Dick Pope’s billeder er fra første frame forbløffende smukke. Både landskaberne og interiøret har i sig selv en malerisk kvalitet og bruger lys og farver så smukt, at de kun kan være inspireret af Turners malerier. Specielt på Turners rejser rundt i det engelske og europæiske landskab giver filmens billeder et indblik i hans syn på landskabet og fornemmelse for det smukke og det voldsomme.
Mr. Turner har alle ingredienserne og de kreative kræfter til at male et perfekt billede, og filmens afvigelse fra en klassisk dramaturgisk opbygning med et stort klimaks er forfriskende. Dog kan det være svært at holde opmærksomheden i filmens to en halv time, hvis man ikke er den store anglofile kunstkender. Når der er sagt, er Mr. Turner stadig et lille mesterværk skabt af fire store kunstnere; Leigh, Spall, Pope og Turner selv.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer