[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Julie Broge Henriksen [/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Norske Ole Giæver har både skrevet, instrueret og spiller hovedrollen som Martin i Mod Naturen. Desuden har han hevet sin kone og søn ind til at spille, ja, sin kone og søn. Dog er det er ikke en selvbiografisk film, men en underholdende, pinlig, flot og ikke mindst meget morsom fiktiv rejse ind i sjælen på den moderne, norske mand.
Den 35-årige Martin bor i en lille by med sin kone og deres 6-årige søn. Her lever han et gennemsnitligt liv, hvor både job, kollegaer og familielivet keder ham. Filmens handling udspiller sig på en weekendtur i fjeldet, hvor han er taget hen for at være alene med sig selv og fundere over sin frustrerende tilværelse.
Ensomheden i den norske natur får naturligvis Martins tanker til at flyve i alle mulige retninger, og man får som publikum direkte adgang til dem via en indre monolog. Tankerne spænder fra det overfladiske og morsomme til de mere dybsindige, dog uden det bliver højtragende filosofisk. De kredser om sex (og manglen på samme), forholdet til sin kone, fantasier om andre kvinder, fortiden og manglende emotionel forbindelse til sin søn. Han drømmer om et nyt liv med frihed og uden forpligtelser.
[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Mod naturen[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2015[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Ole Giæver[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Norge[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Alt fortælles fra hans point of view; vi hører hans tanker, kameraet er ofte hans øjne på fjeldet, og der er flere sekvenser, som man tror er ting, der udspiller sig i filmens virkelighed, men bare viser sig at være Martins fantasi. Det er anderledes og interessant at komme så tæt ind på en hovedkarakter, og det er svært ikke at identificere sig med ham og hans allermest absurde og forargende tanker – de fleste kan, med hånden på hjertet, nok nikke genkendende til, at der ryger et par langt ude ting igennem ens hoved af og til.
Martins indre monolog suppleres af flere pinagtige hændelser på turen, og begge dele leveres med en underspillet og utrolig sjov humor. Det er næsten uudholdeligt af og til, og selvom filmen er meget mere nedtonet, sidder man med samme følelse, som når man ser Klovn – med krummede tæer og ondt i maven, men samtidig med et smil på læben.
Mod Naturen leder tankerne over på svenske Ruben Östlunds meget roste Force Majeure (2014). På mange måder to vidt forskellige film, men som begge med tåkrummende humor skildrer den skandinaviske mand, der i mødet med naturen konfronteres med en midtvejskrise, der sikkert har luret latent under overfladen i længere tid. Men hvor Force Majeure handler meget om dialogen, er det her udelukkende monologen, der bærer filmen – og det gør den virkelig godt.
Denne film beviser, at man på ingen måde behøver at indbygge store spændingskurver og plottwists for at kunne underholde. Mod Naturen er sin helt egen med sin ikke-handling, smukke naturbilleder, akavede norske humor og særlige subjektive skildring af den fiktive Martin, der virker befriende ærlig og ægte som få.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer