[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Trine Balle[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]New York er en evigt pulserende storby, der hver eneste dag må lægge øre og korpus til de mest utrolige historier. Med sine mange millioner indbyggere og dynamiske fremtoning har byen været kulisse for utallige film gennem tiden, og ofte er filmene baseret på faktiske begivenheder fra byens fortid. Dette har vi bl.a. set i 9/11-dramaet World Trade Center (2006) og i den store succes-dramakomedie Wolf of Wall Street (2013). Men hvor disse film har forsøgt at tilføre en allerede velkendt historie nyt filmisk krydderi, lander Miraklet på Hudsonfloden i en ærgerlig sø af ligegyldighed.
Instruktør Clint Eastwood, kongen af ærkeamerikanske film, har denne gang kastet sig over historien om den erfarne førstepilot Chesley ”Sully” Sullenberger (Tom Hanks), der i 2009 landede et beskadiget passagerfly på Hudsonfloden i NY. En bedrift, der var noget nær umulig, men som mirakuløst lykkedes for Sully, og endda med alle 155 passagerer i god behold. Hele verden hyldede ham for sin heltegerning, men ikke én dag skulle der gå, før der blev stillet spørgsmål ved hans motiver, og en længere retssag blev sat i gang. For kunne han i realiteten have nået at lande på en nærliggende landingsbane, eller var floden virkelig den eneste udvej?
Spørgsmålet bliver dog aldrig helt så nervepirrende, som det kunne lyde. Fortællestilen er spækket med filmiske klichéer; en åbningsscene med en panisk opvågning fra et mareridt; stemmer, der bliver til tankemylder og gulnede flashbackbilleder, der aldrig får sagt noget vigtigt om Sullys fortid. Vi lærer hverken Sully eller hans familie særligt godt at kende, og det lider filmen desværre under. Selvfølgelig føler vi hans tvivl; gjorde han nu også det rigtige? Og kunne han have nået en landingsbane? Men tvivlen bliver aldrig gjort rigtig interessant.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Miraklet på Hudsonfloden[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2016[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Clint Eastwood[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Det gør rekonstruktionen af den utrolige landing dog, og gengivelsen af de i alt 208 sekunder, flyet er i luften, til det lander sikkert på floden, bliver filmens højdepunkt. Selvom vi allerede er bekendte med begivenhedernes udfald, er det både nervepirrende og medrivende at være tilstede på US Airways Flight 1549, og man gribes af passagerernes panikangst og beundres af Sully og andenpilotens (Aaron Eckhardt) kølige overblik i cockpittet. Vi føler med de stakkels mennesker, der skriver panikprægede farvel-sms’er til deres elskede, eller knuger deres børn ind til sig, og det gør det kun endnu mere rørende, at begivenhederne rent faktisk har fundet sted.
Hændelsen på Hudsonfloden var uden tvivl en af New Yorks mere utrolige, og ja, mirakuløse historier. Desværre præsenterer filmen ikke nogle interessante nye vinkler på begivenhederne, og efter utallige dybdegående dokumentarer gennem årene, undrer man sig over, om en spillefilm nu også var nødvendig. Det er tydeligt, at den vil bidrage med en mere menneskelig side af miraklet, og manuskriptet er da også skrevet ud fra Sullenbergers selvbiografi for virkelig at komme tæt på. Men med rulleteksterne ser vi et par enkelte klip af den virkelige Sully, hans kone og de overlevende passagerer, og disse 45 sek. er nærmest mere menneskelige og rørende end hele den foregående spillefilm tilsammen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer