[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Philip Due Bostrup [/vc_column_text][vc_column_text]Michael Mann har instrueret 11 spillefilm over en periode på 34 år, men har holdt en længere pause efter Public Enemies fra 2009. Han er nu klar med krimidramaet Blackhat, der omhandler efterforskningen af en gruppe storstilede cyber-forbrydere. Michael Mann er efterhånden fyldt 71 år. På trods af aldrig at have vundet en Oscar, har han med en række film markeret sig som en af de store nulevende Hollywood-instruktører. Mann er kendt for sine velsmurte film, der især skiller sig ud ved deres visuelle overskud og fremragende action set pieces. Et værk som Miami Vice (2006) er umiddelbart ikke videre dybt. Under deres velpolerede overflade har flere af Manns film dog reelt noget at byde på. Dette kommer bl.a. til udtryk i to af Manns hovedværker: Heat (1995) og Collateral (2004),
Før han blev kendt som filminstruktør, fungerede Mann som producer og showrunner på tv-serien Miami Vice (1984-1990), der tydeligt bærer nogle af de samme stiltræk, som senere kan findes i mange af Manns film. Et eksempel på dette er bl.a. Manns fascination med at skabe stemning ved at skrue ned for en scenes baggrundslyd og spille tidssvarende musik henover. Dette ses første gang i den formentlig mest berømte scene fra Miami Vice, hvor hovedkaraktererne Crockett og Tubbs triller rundt til lyden af In the Air Tonight af Phill Collins. Michael Mann skulle senere instruere filmversionen af Miami Vice, som dog bestemt ikke blev en anmeldersucces.
Mann filmdebuterede med Thief (1981), hvor han cementerede sin kærlighed til stilfuld æstetik og neo-noir krimifilm. Filmen omhandler en mands forsøg på at forfølge den amerikanske drøm ved at lade sig hyre af en gangster til et sidste kup, der skal sikre hans økonomiske fremtid.
Inden Anthony Hopkin udødeliggjorte rollen som Hannibal the Cannibal i Jonathan Demmes Silence of the Lambs (1991), skabte Mann allerede i 1986 thrilleren Manhunter, her med Brian Cox som Hannibal. Filmen er en ganske vellykket adaption af ”Red Dragon”, Thomas Harris’ første roman om psykiateren med hang til menneskekød.
The Last of the Mohicans (1992) markerede et genremæssigt sidespring for Mann. Filmen er et ambitiøst historisk drama, hvor kamæleonen Daniel Day Lewis giver den som adopteret indianer i 1800-tallet. Filmen høstede succes og understregede, at Mann formåede at lave mere end én slags film.
Med The Last of the Mohicans viste Mann, at han besidder spændevidde som instruktør, men han associeres først og fremmest med krimidramaet. Hans mesterstykke er også krimifilmen Heat, der blandt andet udmærker sig ved, at sværvægterne Robert de Niro og Al Pacino spiller over for hinanden som henholdsvis bankrøver og betjent. Heat er en tre timer lang storfilm, hvis mest ikoniske scene en af de mest berømte shootouts i filmhistorien.
Collateral er ligesom Heat et eksempel på Michael Mann i absolut topform. I filmen kører Jamie Foxx fra stop til stop med Tom Cruise i sin taxa, hvor Foxx dog hurtigt må sande, at Cruise er en lejemorder, som har brug for transport. Cruises rolle besidder et ekstremt moralsk værdisæt, der ultimativt kun kan lede til hans egen død. Samtidig ytrer han forskellige eksistentialistiske betragtninger, der lader forstå, at han besidder en frygt for assimilation med det samfund, der omgiver ham. Påvirkningen fra den postmoderne urbanitet er ligesådan et af temaerne i Heat, hvor både betjenten og røveren er låst fast i de roller, som samfundet har påtvunget dem på trods af at have mange menneskelige kvaliteter tilfælles.
I en af Collaterals nøglescener ses Cruise i karambolage med den lokale narkoherres håndlangere. Scenen demonstrer fremragende, hvor Michael Manns styrker ligger. Dette actionbrag finder sted i en natklub, hvor Cruise uskadeliggør fjender med hårdt pumpende Paul Oakenfold-musik i baggrunden. Scenen oser af cool og er bestemt ikke den eneste af slagsen. Mann har gennem hele sin karriere altid været villig til at afprøve ny teknologi, som især kommer til udtryk i Collateral. Filmen var en af de første store spillefilm, der blev filmet digitalt og med helt ny HD-teknologi, der skulle virkeliggøre Manns vision for skildringen af Los Angeles ved nattetide.
Mann er nu igen filmaktuel efter den lunkent anmeldte Public Enemies fra 2009. Public Enemies beskæftiger sig ligesom mange af Manns film med kriminelle og har Johnny Depp i hovedrollen som den berømte bankrøver John Dillinger.
Manns seneste værk hedder Blackhat og har Chris Hemsworth i hovedrollen som en særdeles veltrænet computernørd. Hemsworth skal i sin egenskab af at være mesterhacker bistå retshåndhævende myndigheder i at jage et netværk af cyber-forbrydere. Mann forsøger stadig at skabe film, der både er sprøde at se på og lytte til, men Blackhat lider dog af et let forglemmeligt plot og karaktergalleri.
Blackhat kommer ikke til at være et af de værker, som vil definere Michael Manns karriere, men heldigt for ham har han allerede instrueret en række succesfulde film, der markerer ham som talentfuld filmskaber med flair for det stilfulde krimidrama.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer