[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Line Nylandsted[/vc_column_text][vc_column_text]Forsøger man at slå ”medialisering” op i diverse ordbøger, er der ikke meget hjælp at hente. Det betyder ikke, at fænomenet, tilstanden, begrebet eller hvordan vi nu skal definere det, ikke allerede er en stor del af det samfund vi lever i, men blot at det endnu er så abstrakt et ord, at det kræver lidt forklaring med på vejen.
Eksperter argumenterer for, at der er sket en medialisering af store områder som eksempelvis politik og religion, men også inden for mindre og mere jordnære felter som idræt, leg og forældrerollen. Men hvad betyder medialisering helt præcist på almindeligt dansk? Der sker en medialisering inden for et bestemt område af samfundet, når brugerne oplever, at medierne spiller en afgørende rolle i forhold til de processer, som udspiller inden for det pågældende område, en rolle som medierne ikke plejede at påtage sig. For eksempel er sociale medier og dating-apps en så stor del af datinguniverset i det enogtyvende århundrede, at man kan argumentere for, at der er sket en medialisering af måden, vi dater på.
Men hvordan påvirker medialiseringen af samfundets processer os egentlig? Er vi underlagt de magtfulde medier, eller er vi blevet magtfulde mediebrugere? Ordet ser i forbindelse med premieren på En-To-Tre-NU! nærmere på hvordan en af Danmarks førende castere, Anders Nygaard, benytter sig af medier i hans arbejde.
Da producenten Regner Grasten Film i foråret 2015 skulle i gang med at caste til den premiereaktuelle En-To-Tre-NU!, gik han sammen med avisen Metro Express for at finde de helt rette unge mennesker til udfylde filmens største roller samt vigtigste biroller. Unge mellem 16 og 19 år med ønsket om at få en rolle i den kommende film blev gennem Metro Express og på Facebook opfordret til uploade en kort video med begrænset information om dem selv på Instagram med hasttagget #mx123nu. Efter den første runde af potentielle ansøgninger til rollerne var det op til Anders Nygaard at udvælge de helt rigtige persontyper blandt de uploadede videoer på Instagram. De heldige unge, der kom gennem det første nåleøje, blev inviteret til anden runde der bestod af traditionelle castings afholdt rundt omkring i landet.
Ovenstående anekdote viser tydeligt, hvordan forskellige medier i dag spiller en afgørende rolle for castingprocessen og Anders Nygaard, der har et langt CV bag sig som caster på reklamer, serier og store danske spillefilm, mener også, at medier har skabt et bedre og mere varieret udbud af persontyper. ”Det har helt klart gjort vores arbejde lettere. Vi kommer rundt i “ krogene” og kan på kortere tid finde det, som vi leder efter.” mener Nygaard.
I forbindelse med castingprocessen på En-To-Tre-NU! blev der uploaded mere end 500 videoer på Instagram fra unge, der gerne ville til casting på filmen. Anders Nygaard forklarer, at ”det var et stort arbejde at se det hele igennem og sidenhen komme i kontakt med dem, som man gerne ville caste. Men alt i alt var det en fed måde at starte en casting op på.” Han påpeger dog også, at succesen skyldes den unge målgruppe, som de efterspurgte, og at casting af andre målgrupper højst sandsynligt ville være mindre optimal gennem Instagram.
Til gengæld benytter Ander Nygaard sig jævnligt af Facebook i sit arbejde som caster, da der er færre begrænsninger i forhold til målgrupper. Han forklarer, at han aktivt bruger Facebook, når han skal finde frem til typer, som typisk ikke er skuespillere, der allerede er medlem af Det Danske Skuespiller Forbund. ”Det kan være, at jeg skal finde nogle tvillingerne, folk med nogle specielle færdigheder eller look. Så er Facebook et rigtigt godt redskab.” fortæller Nygaard, der administrerer hele tre forskellige Facebook-sider.
Gennem casting på sociale medier får han ”lettere fat på almindelige mennesker” siger Nygaard og forklarer, at denne type personer førhen simpelthen ikke vidste, hvordan man kom i kontakt med castere. Facebook har altså, ligesom inden for mange andre områder, gjort castings mere tilgængelig for et bredere udbud af befolkningen. Dette ser Nygaard meget positivt på, da det gør hans arbejdsproces mere effektiv, og han fremhæver et bestemt tilfælde, hvor han skulle finde en familie til en reklamefilm bestående af mor, far og tre børn: ”Den slog jeg op på Facebook, og dagen efter havde jeg min casting fyldt op af folk, som jeg ikke kendte.” Selvom det langt fra er et enestående tilfælde i Nygaards arbejde, så demonstrerer eksemplet her, hvor effektivt Facebook er som redskab til at nå ud til mange mennesker på kort tid.
I Anders Nygaards tilfælde er der ingen tvivl om, at han har udviklet sig som magtfuld mediebruger i hans arbejder som caster, og han generelt er positivt stemt over for mediernes nye muligheder, så længe man kender deres begrænsninger. I alle eksemplerne er medierne kontaktredskab og katalysator for første runde i castingprocessen, men en professionel casting består ofte af flere runder og her reduceres mediernes rolle markant, hvis den ikke helt udebliver. De moderne mediers fremkomst har dermed i langt de fleste tilfælde kun ændret i den første del af castingprocessen, mens det fysiske møde mellem caster og skuespiller i langt de fleste tilfælde stadigvæk fungerer på traditionel vis. Den samme autentiske live-dimension og kemi der opstår mellem de tilstedeværende og ikke mindst kameraet ved en casting, hvor personer er fysisk til stede, er svær at forestille sig vil blive udkonkurreret af medier i fremtiden.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer