Af Bella Juncker
Celine Song gjorde sig for alvor bemærkelsesværdig for ikke mindre end ét år siden, da hendes spillefilmsdebut Past Lives fik dansk premiere i marts 2024. Filmen stjal hjerterne hos samtlige kritikere og ikke mindst hos sit publikum, med sin unikke tone, stil og fortælling, der samtidig etablerede Celine Song som en af dette århundredes mest spændende debuterende instruktører. Nu er hun tilbage i biografen med sin meget ventede film nummer 2, Materialists.
Vi befinder os igen i hjertet af New York City, hvor den pragmatiske Lucy (Dakota Johnson) bor og arbejder som matchmaker for selskabet Adore. Hendes job består af at matche rige New Yorkere med hinanden, hvilket hun har et særlig talent for – alt kan gøres op i matematik og kriterer. En dag står hun selv overfor et match med rigmanden Harry (skønne Pedro Pascal), der bogstavelig talt kommer valsende ind i filmen, samtidig med at hendes fallerede ekskæreste John (Chris Evans) netop er snublet tilbage i hendes liv. Kontrasterne imellem de to mænd er tydelige, og det er ikke et nemt valg, som Lucy står overfor.
Med dødcharmerende og veloplagt skuespil er alle tre hovedroller i sin pragt i denne film. Om end karakterernes roller stilles relativt sort/hvidt op – Harry, som den perfekte rigmand, der kan give Lucy alt hun kunne drømme om, og John som den fattige wannabe-skuespiller, der kun kan tilbyde hende uendelig kærlighed – og imens det hurtigt udadtil kan virke overfladisk, så er det ikke tilfældet. Celine Song lykkes med at bringe nuanceret dybde og personlighed til alle sine hovedkarakterer i denne film.
Materialists er en afspejling af de uopnåelige og tårnhøje materialistiske forventninger, der er mennesker imellem i nutidens datingkultur, og spiller på de overfladiske værdier, dating ofte baseres på. Filmen er dog samtidig også en betryggelse af, at det nok skal gå alligevel – også selvom det måske ikke bliver, som du helt præcist havde forestillet dig og forventet det.
Begge hendes film har Celine Song skrevet selv, og er på den ene eller anden måde baseret på oplevelser fra hendes eget liv, hvilket både skærper hendes fortællerevner og samtidig tilfører en enorm grad af autencitet til hendes film. Plottet i Materialists er et vaskeægte kærligheds-feel good-plot, men med samme dybe, følelsesmæssige autencitet som Past Lives, og så sætter filmen virkelig følelserne på spil. Hvor tempoet i Past Lives var til den langsomme og eftertænksomme side, er det behageligt og afbalanceret i Materialists i forhold til filmens fortælling.
Celine Song genforenes desuden med fotografen fra Past Lives, Shabier Kirchner, der er med til at fange den helt unikke stil og tone, der netop er præget af en stærk autencitet og rolighed. Materialists er ikke kun følelsesmæssigt en stærk film, men også æstetisk tryllebindende og behagelig, og Song er utvivlsomt med til forme retningen, som den romantiske genre kommer til at gå i fremtiden.
Det er så nemt at blive forelsket i måden Song fortæller film på, og med henholdsvis Past Lives og Materialists, har instruktøren ramt to for to i sin stadig unge karriere. Med Materialists har forelskelsen særligt rod i de stærke, betryggende og opløftende følelser som værket vækker. Et decideret omfavnende og tryllebindende filmsprog fra Celine Song.
Kommentarer