[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Cecilie Grivne Høier[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Det er svært at være 12 år. Det er især svært at være 12 år, ensom og føle sig som en fremmed i sit eget hjem, som Anna gør. Efter et slemt astmaanfald beslutter hendes plejeforældre sig for, at det måske vil være bedst, hvis Anna kunne få noget fred og ro ude på landet hos deres slægtninge. Anna føler sig ikke mindre malplaceret herude med alle disse fremmede. Alligevel føler hun en mærkværdig tiltrækning af det gamle hus i marsken. Ifølge de lokale har det stået tomt i årevis, men snart møder Anna den mystiske pige Marnie, der bor i huset. Sammen går de på eventyr, og Marnie bliver Annas første rigtige veninde.
Efterhånden begynder Marnie dog at forsvinde oftere og oftere. Samtidigt flytter der en ny familie ind i Marnies hus, og deres datter finder Marnies dagbog bag en reol, hvor den åbenbart har ligget i flere år. Og de sidste sider i dagbogen er revet ud. Hvem er Marnie overhovedet? Er hun bare nogen, Anna selv har fundet på? Eller stikker det dybere end som så? Da Anna går i gang med at løse mysteriet om Marnie, begynder hun også at trevle op i sin egen skjulte fortid.
Marnie, min hemmelige veninde er skabt af det kendte japanske animationsstudie Studio Ghibli, her under direktion af Hiromasa Yonebayashi. Den er baseret på en børneborg af Joan G. Robinson. Den meget britiske fortælling er blevet fint omfortolket til Ghiblis drømmende, japanske univers på samme måde, som de har gjort det med andre bogadaptioner.
Visuelt lever filmen op til Studio Ghiblis klassikere. Her kombineres moderne animation med traditionel kunst, der især brillerer i de mange landskabsscener. Der bliver kælet for det visuelle udtryk, lige fra de mange detaljer i huset på landet til den dystre silo.
Også narrativt fungerer filmen ganske udmærket. Der er en drivkraft bag historien, der hele tiden holder publikum opmærksom på at skulle fange den næste detalje, der måske kan løse gåden. Anna er også en karakter, man føler med i den forstand, at hun er dejligt uperfekt. Hun er fyldt med vrede og frustration, men samtidig vil hun også kun det bedste for dem omkring sig, selv om det i sidste ende har konsekvenser for hende selv.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Marnie – min hemmelige veninde[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2014[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Hiromasa Yonebayashi[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Japan[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Alligevel kommer Marnie – min hemmelige veninde aldrig helt op på det niveau, som andre Studio Ghibli-film har opnået, deriblandt Min nabo Totoro (1988), Chihiro og heksene (2003) og Det levende slot (2004). Anna udvikler sig aldrig nok, og persongalleriet bliver aldrig for alvor interessant. Filmen har et stort potentiale, som aldrig bliver opfyldt, og selv om det er et rigtigt fint eventyr, bliver man aldrig helt revet væk af fortællingen.
Mest af alt får filmen aldrig den specielle magiske kvalitet, som studiet er kendt for. På trods af, at karaktererne faktisk bevæger sig på kanten af det uvirkelige, udebliver den egentlige magi, og det er en skam.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer