[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Philip Due Bostrup[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Ni år er gået siden det første besøg i Sin City. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der er sket noget radikalt anderledes og nyt. Ligesom sin forgænger er Sin City: A Dame to Kill For fyldt med farlige kvinder, og mænd der enten er beskæftiget med at drikke hård spiritus eller med at slå nogen ihjel. Det pastiche noir-univers som Robert Rodriguez og Frank Miller har opbygget er stadig imponerende visuelt. Denne omgangs historier fra Sin City er dog langt fra så interessante som i første film.
Sin City: A Dame to Kill For er delt op i fire historier, der på den ene eller anden måde vikler sig ind i hinanden. Filmens første sekvens følger Mickey Rourke som den hærgede Marv. Marv lider af hukommelsestab, men det skal dog ikke forhindre ham i at dræbe en håndfuld usle studerende. Dette forløb er på mange måder et godt billede på, hvad der er galt med Sin City: A Dame to Kill For. Alt er nogenlunde underholdende, men føles samtidigt lidt tomt. Marv gik også på kamptogt i den første film, men i denne omgang forekommer det bare langt mere formålsløst. Det er mere af det samme med hensyn til filmens tegneserieagtige æstetik. Det ser fortsat stilet ud, men fascinerer ikke som det oprindeligt gjorde for ni år siden.
Mest centralt i filmen er handlingstråden A Dame to Kill For, der har givet navn til filmen. Dette er fortællingen om Dwight McCarthy (Josh Brolin), som endnu engang må se sig underkastet af den manipulerende Ava (Eva Green). Dette udmønter sig som alt andet i filmen i en række over-the-top action scener.
Man kan let sidde med følelsen af, at man blot overværer en velfungerende stiløvelse. Udover at være cool formåede den første Sin City til tider at aktivere seeren følelsesmæssigt. I A Dame to Kill For sidder man og overværer voldsgildet uden synderlig interesse for, om en af ”the good guys” skulle ryge i svinget. Ultimativt er problemet nok, at forfatteren Frank Millers bedste materiale blev brugt i den første film.
Der er rigeligt med store navne i A Dame to Kill For, men hvor godt de bliver brugt svinger en hel del. Filmens mandlige skuespillere lader nærmest til at have en indbyrdes konkurrence om, hvem der kan lave den mest hæse voice over. Dette omfatter bl.a. Josh Brolin, som overtager den centrale rolle som Dwight fra Clive Owen. Man kan forledes til at tro, at dette er motiveret i filmen, da Dwight undervejs får foretaget en ansigtsoperation. Der er tilmed efter operationen blevet gjort en indsats for at få de to mænd til at ligne hinanden. Josh Brolin ligner dog stadig kun Josh Brolin.
Eva Green er en af filmens højdepunkter i rollen som filmens kronisk afklædte femme fatale. Med et manisk glimt i øjnene snor hun filmen igennem mænd om sin lillefinger. Også værd at nævne er Joseph Gordon-Levitt, hvis karakter spiller højt spil og må bøde som konsekvens. Mindre effektfuld er bl.a. Bruce Willis som i den første film ellers havde en bærende rolle. Han er i A Dame to Kill For hensat til periferien og har omkring fire linjer dialog i alt.
Sin City: A Dame to Kill For er et forsøg på at give mere af samme skuffe. Uheldigvis fungerer stort set alting bedre i dens forgænger.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Sin City: A Dame to Kill For[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2014[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Frank Miller & Robert Rodriguez[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer