Love & Friendship: Stillman viser en ny side af Jane Austen

[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Oscar Pedersen[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Da det blev offentliggjort, at den amerikanske instruktør Whit Stillman skulle filmatisere Jane Austens brevroman Lady Susan (1794) kom det næppe som en stor overraskelse. Stillman har i sine film altid kredset om den britiske forfatterindes værker, tydeligst i debutfilmen, Metropolitan (1990), der var inspireret af romanen Mansfield Park (1814). Stillman har nu gået skridtet videre og med Love & Friendship viser han en ny og sjovere side af Austen end set før.

 

Love & Friendship finder sted i 1790’ernes England. Her spiller Kate Beckinsale enken Lady Susan Vernon, der søger ly hos sin svigerindes familie, efter at hæslige rygter om hendes promiskuitet florerer i den britiske overklasse. Lady Susan har dog skjulte motiver. Hun ønsker ikke kun et tilflugtssted, men også at finde en ny ægtemand til sig selv og sin datter, Frederica. Dette bliver starten på et ganske underholdende rænkespil.

 

Filmen er et frisk pust til de efterhånden utallige Austen filmatiseringer. Ikke længere er det en ungmø, der kæmper i kærlighedens navn mod samfundets traditioner. I stedet er det en ældre enke, der med kløgt og skønhed snører overklassens mænd om hendes lillefinger. For Lady Susan er kærlighed ikke målet. Det er noget man udnytter for at få det, der virkelig betyder noget: kapital og status!
Stillman underminerer Austens romantiske kvaliteter for at fremhæve den mere kyniske livsanskuelse, der ligger i hendes forfatterskab. Lady Susan er så egoistisk og udspekuleret, at hun egentlig burde være filmens antagonist. Det er dog også det, der gør filmen interessant. For det er både befriende og underholdende, når Lady Susan som en slange i Edens Have skaber splid i de ellers fastlåste britiske traditioner.

[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Love and Friendship[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:4-stars[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2016[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:

Whit Stillman[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Ligesom Stillmans tidligere film er Love & Friendship dialog-tung, hvor spydige jokes og sprudlende kærlighedserklæringer sendes frem og tilbage, op og ned, karakterne indbyrdes. Det gælder om at holde tungen lige i munden for at få de mange jokes med, hvoraf de fleste er vellykkede.
Især Tom Bennet brillerer i rollen som den rige, men noget naive Sir James Martin, der ønsker at gifte sig med Frederica. I en af filmens mest mindeværdige scener sidder han og diskuterer, hvorvidt der er 12 eller 10 bud, for derefter at overveje, hvilke to der bør fjernes. Gennemgående dvæler Stillman ved socialt akavede øjeblikke som dette uden at det nødvendigvis fremskrider handlingen. Det er i disse øjeblikke, filmens humoristiske styrke ligger.

 

Stillman skildrer med elegance og humor den britiske overklasse, hvor penge, status og gode manerer er alt. Love & Friendship er en ganske fin og kompakt fortælling, der ikke slår med for store armbevægelser, og står som et udmærket tillæg til Stillmans øvrige œuvre.

 

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Kommentarer