LIFE: Rumgys på anden klasse

Af Nikolaj Fjord Korsgaard

Hvis du tilfældigvis var en af dem, der nåede at fange pre-release traileren til Life, mens du var inde at se en anden film i biografen, var din første indskydelse muligvis: ”det ligner godt nok meget en Alien (1979) det der”.

Og nu hvor filmen har ramt biograflærredet, er det helt store spørgsmål selvfølgelig: er det bare en cheap Alien knock-off? Og svaret er: både og.

Hvis man forventer, at Life vil bringe noget nyt og originalt på banen i forhold til hele ”rumskibsbesætning-fanget-med-en-alien-ombord-genren”, eller måske bare ”alien genren”, så er det nok ikke Life, man skal se.

Og så kan man starte med at spørge sig selv: hvad er det, der bl.a. gør ”alien genren” fed? — og først og fremmest den første Alien film til en fed film? Tjo, det var bl.a., at rumvæsenet i filmen var skræmmende — specielt i tiden, hvor man ikke havde set noget lignende. Og selvom der selvfølgelig også er mange andre aspekter, der gjorde den originale Alien til en moderne klassiker, så skal man ikke undervurdere netop det ene element.

Og hvad så med Life? – er rumvæsenet skræmmende i den? Svaret er et helt klart og rungende ”JA!”. Og det er her, filmen brillerer som en slags homage til Alien fremfor et selvstændigt, visionært værk. De brutale drab, som rumvæsenet begår, er groteske og henleder bl.a. tanker til Alien’s ”chestburster” scene. På dette ene punkt er filmen en perfekt ”fanboy tribute”, men den er heller ikke så meget mere end det.

ANMELDELSE AF:
Life

ORDET SYNES:4-stars

PROD. ÅR:
2017

INSTRUKTØR:

Daniel Espinosa

LAND:
USA

Sammenligningen med Alien er tæt på umulig at komme udenom, når vi snakker Life, for tematisk og narrativt bringer den ikke meget nyt på banen, som man ikke allerede har set i lignende film. Der er heller ikke rigtigt nogle store tanker om den menneskelige eksistens, som vi har set det i en lang række andre sci-fi film de senere år, såsom Arrival (2016) og Interstellar (2014). De få gange, der forsøges på det, bliver det, desværre, ret lommefilosofisk og en smule banalt.

Karaktererne er desværre også ganske endimensionelle og til tider en anelse stereotype. Vi har den traumatiserede og godhjertede US marine, den intelligente og hårdføre russer-kvinde og den tavse og modige japaner. Det er svært for alvor at engagere sig i nogle karakterer, der ikke for alvor har nogen personlighed, udover nationalt stereotype karaktertræk. Og en ellers dygtig skuespiller som Jake Gyllenhaal får aldrig rigtigt lov til at udfolde sig.

Og selvom kritikken kan lyde umiddelbart hård, så er Life stadig en ganske underholdende film, der på nogle punkter vil appellere til fanboys af Alien-filmene, selvom den aldrig når helt de samme højder. Det er f.eks. mere en Alien film end Ridley Scott’s eget forsøg på at genoplive ”alien genren” med Prometheus (2012).

Life fungerer først og fremmest som en homage til den originale Alien film, og på nogle punkter lykkes netop den mission ganske fortræffeligt. Men man sidder også bare tilbage med spørgsmålet: hvor blev din selvstændige og kreative vision med filmen lige af, Daniel Espinosa?

Selvom at kalde Life for ”Alien light” kan virke letkøbt, så er der desværre noget om snakken. Men det er også en ganske udemærket light udgave, hvis din tørst for ”alien genren” endnu ikke er slukket.

Kommentarer