LEGEND: Gangsterfilm med dobbelt op på Hardy

[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Tilde Søgaard Carlsen
[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]

Magt udvises i et spænd med musklerne, antydningen af en pistol, en fandens masse penge – og brødre imellem. Tom Hardy spiller endnu en gang en hårdkogt type, når han med dobbelt effekt i Brian Helgelands film Legend besidder hovedrollerne som de berygtede gangstertvillinger, Reggie og Ronnie Kray.

Filmens instruktør og manuskriptforfatter Brian Helgeland er nok bedst kendt som sidstnævnte, men han har også siddet i instruktørstolen senest på 42 (2013). Som manuskriptforfatter har han gjort sig særligt bemærket i Clint Eastwoods Mystic River (2003) og Curtis Hansons L.A. Confidential (1997), som han vandt en Oscar for. Det er derfor ikke første gang, Helgeland beskæftiger sig med vold, kriminalitet og korruption på film, men med Legend er han denne gang dykket ned i de britiske røverhistorier og har givet sig i kast med nogle af datidens Englands virkelige legender.

Legend fortæller den sande historie om Kray-tvillingernes vej til succes – og fald – og hvordan de i 1960’ernes London skabte et gangsterimperium så berygtet, at det bl.a. lokkede den amerikanske mafia til. I en business, hvor forhandlinger og aftaler indgås med vold og trusler, befinder gangstertvillingerne sig i toppen af hierakiet. Men trods deres ellers så ubestridelige magt, opstår der komplikationer imellem dem, når det ikke kun er de ydre udfordringer, der truer: Det er Ronnies svage sind og Reggies bløde hjerte, der vækker påstyr, da sidstnævnte forelsker sig i skønne Frances Shea (Emily Browning).[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:

Legend[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:4-stars[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2015[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:

Brian Helgeland[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
England & Frankrig[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Legend adskiller sig fra “den typiske gangsterfilm”: Vi befinder os ikke i en amerikansk metropol med sicilianske mafiosoer, ære og omdømme og en indbildsk retfærdighed, der skal ske fyldest. Vi befinder os derimod i et mere lokalt miljø i East End London, hvor Kray-tvillingernes virkelige kamp udspiller sig mellem den rationelle fornuft og det instinktive vanvid. Trods den alvorlige og dramatiske historie har Legend et komisk islæt, hvilket i særdeleshed gør sig gældende i de mere eller mindre obskurt brutale scener. En scene, der særligt er værd at nævne udspiller sig i en slåskamp mellem Reggie og Ronald – Tom Hardy mod sig selv.

Legend er en tour de force, der ikke mindst understreges af Tom Hardys overlegne præstation. Det er en æstetisk flot og veludført film med interessante billedkompositioner og -beskæringer, der lader os komme helt op i fjæset og tæt på vanviddet hos de mere eller mindre charmerende gangstere. Alligevel bliver Tom Hardy filmens største styrke; men desværre også dens største svaghed. Selvom historien delvist er fortalt ud fra Frances’ synsvinkel, der gennem en voice-over kæder historien sammen og inddrager os i sit personlige forhold til Reggie og Ronnie, griber hendes historie mig aldrig. Jeg kommer derimod til at sidde rastløst tilbage med følelsen af, at det blot er ét eksempel på, hvordan filmen ikke indfrier sit fulde potentiale. Hardys portrættering af Kray-tvillingerne – særligt den psykisk belastede Ronnie – overblænder Frances’ historie og filmens øvrige karakterer.

Legend er en sand røverhistorie med et alvorligt tema om svage sind og spændstige muskler. Tom Hardy bærer filmen, men han gør det så sandelig også godt, og derfor er Legend værd at se.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Kommentarer