Anmeldelse
LAST CHRISTMAS: Der er faktisk en grænse for, hvor meget man kan pakke ind i én film

”Det skete i de dage engang, at de første kataloger satte julen i gang…” sådan lyder åbningen i en af Danmarks efterhånden mest populære julesange nogensinde. Og jeg skal da også love for, at julen banker alvorligt på her i november.

Last Christmas handler om Kate (Emilia Clarke), der arbejder som nisse i en julebutik i London. Året før blev hun alvorligt syg, og var så tæt på at dø, som man nu kan komme. Det har sat sine spor i hende, og hun kan ikke rigtig finde ud af, hvad hun skal gøre med sit liv. Lige indtil smukke Tom (Henry Golding) pludselig står uden for butikken.

Inden man når at få kigget sig om, har de været på den ene date efter den anden. Hvor Kate ender med tømmermænd gang på gang eller dummer sig igen og igen, så er Tom et perfekt menneske – han er et positivt cykelbud, der også er frivillig i en organisation, der hjælper hjemløse. Tik, tik, tik siger det på listen med flueben, som den perfekte mand skal have.

Last Christmas er blevet markedsført som den næste ikoniske julefilm. Det lykkedes desværre ikke. Emma Thompson, som spiller Kates mor, stod også for manuskriptet, og man kan da også godt forstå hvad hun ville: at lave en julefilm, som kan lære biografgængere at være tolerante, åbne og at alle godt kan eksistere side om side. Men det føles som om, at filmholdet kun gik halvhjertet til værks med filmens bugnende indhold.

For der er sidehandlinger, der omhandler både et homoseksuelt par, alkohol, alvorlig sygdom, kærlighed, og det er alt sammen pyntet med en ordentlig gang anti-Brexit diskurs, som egentlig også kan tolkes som en anti-Trump diskurs. Oven i det inkluderes også et mærkeligt sidespor, hvor julebutikkens ejer (Michelle Yeoh) – der kalder sig selv for Santa – åbenbart er forelsket i en mand (Peter Mygind), der elsker kål.

Last Christmas har desuden masser af George Michael musik, men ud over en enkelt vittighed, hvor et eller andet juleband synger et cover af den titulære sang, så er det som om, hele George Michael aspektet synker sammen.

Faktisk så føles Last Christmas lidt ligesom en soufflé-kage, som ser fantastisk flot ud, så længe den står inde i ovnen. Men ligeså snart den kommer ud, falder den sammen, og luften fiser ud som en slap ballon. Selv ikke plot-twistet, der er blevet godt gemt væk af markedsføringen, kan redde filmen i sidste ende. Twistet er ikke andet end et billigt trick.

Det er ikke fordi, alle julefilm skal være indviklede historier. Men når nu Last Christmas prøver at binde alle de her forskellige tråde sammen, så forventede jeg mere. På alle fronter. En juleklassiker skal kunne fungere, også 10, 15, 20 år efter den udkom. Det tror jeg næppe den her film vil kunne. Jeg finder bare juleplaylisten frem og sætter den rigtige George Michael sang på i stedet for.

Kommentarer