LANG HISTORIE KORT: Og livet går sin gang

Af Katrine Ravnsgaard

I Lang historie kort møder vi en venneflok, hvor alle er fra samme generation, men forskellige steder i deres liv. Sammen fejrer de nytårsaftener, fødselsdage og housewarmings, men under overfladen lurer parforholdsproblemer, affærer og pludselige forelskelser, som mere eller mindre implicit sætter rammen for vennernes samvær. Mens Ellen (Mille Lehfeldt) forsøger at score halvdelen af et af ægteparrene, går andres forhold i stykker og nye bliver til.

Efter filmens stemningsfyldte anslag med en scene sat nytårsaften, begynder man at vente på filmens primære konflikt – den kommer bare ikke rigtigt. Langsomt bliver det klart, at filmens struktur ikke er forankret i berettermodellen, men i en episodisk konstruktion. Det er på flere planer berettiget. Vi får nemlig muligheden for at opleve venneflokkens samspil i alverdens situationer, uden anden motivation end at det bare er der tingene sker. Konstruktionen anerkender også virkelighedens ”frem og tilbage”, som sjældent følger en Hollywood-films dramaturgi. Dog tager denne setting i sociale situationer på nogle tidspunkter overhånd, når kaotiske stemningsbilleder af en der smiler til en anden, en der grinende rækker et fad over bordet og en tredje, der gør noget ligegyldigt, overfortæller den gode stemning.

ANMELDELSE AF:
Lang historie kort

ORDET SYNES:4-stars

PROD. ÅR:
2015

INSTRUKTØR:

May el-Toukhy

LAND:
Danmark

Soundtracket består overvejende af lækre, energiske, stemningsfyldte pop-toner, som til tider truer med at tage karaktererne til fange i en musikvideo. De scener der fungerer allerbedst, er når roen falder på, og vennerne for alvor taler sammen. Musikken fungerer dog ubehageligt godt i en scene, hvor Bolette (Dya Josefine Hauch) og Adam (Janus Nabil Bakrawi) under en fest konfronterer hinanden med deres skrantende ægteskab. Han vil danse med hende, men hun vil ikke mere, og alt imens musikken spiller, eskalerer deres indtil nu uudtalte frustrationer på nærmest fatal vis.

På nogle områder minder Lang historie kort om Palle Kjærulff-Schmidts Weekend (1962). En skildring af en generations kærlighedskvaler og frustrationer over livets trivialiteter. Men hvor Weekend i min optik ensidigt fremstiller sine karakterer usympatiske og umodne, formår instruktøren, May El-Toukhy, i Lang historie kort at skildre både karakterernes stærke og svage sider, uden at de selvforskyldte og til tider optrappede situationer gør dem til navlepillende, forkælede velfærdsdanskere.

Gennem filmen opleves kærligheden både dynamisk, stillestående, idiotisk og forbilledlig, og denne nuancerede fremstilling, af et ellers så slidt omdrejningspunkt i film, er Lang historie korts helt stærke side. Diversiteten i karakterernes personligheder fungerer rigtigt godt, og filmen går i en skarp bue uden om de stereotypiske fremstillinger af ”det der lesbiske par” eller ”ham der er lidt mørkere end de andre”. Om end der er fravær af teenagere og ældre i filmen, udelukkes disse aldersgrupper på ingen måde som publikum.

Filmens cast er på papiret imponerende stærkt, men også på lærredet er præstationerne en fryd.  Der er mange karakterer at holde øje med, men hver især har de deres berettigelse i fortællingen og May El-Toukhys personinstruktion er ført med sikker hånd. Alt sammen finder det sted i et filmisk univers, hvor billedsiden på intet tidspunkt går på kompromis. Kameraet har konstant situationsfornemmelse og harmonerer med scenernes intensitet.

Fragmenterne af alverdens genkendelige selskabssituationer bliver tilsammen en både ærlig og kærlig historie, som oveni købet giver publikum lov til at grine igen og igen, selvom man måske selv har oplevet det hele før – eller måske fordi man har oplevet det før.

Kommentarer