Af Tilde Søgaard Carlsen
”Kvinder kan faktisk være sjove,” lød det uheldigt fra DR i forsøget på at promovere satireserien Ditte & Louise. Komedieduoen bestående af Ditte Hansen og Louise Mieritz udgør seriens to hovedpersoner, af samme navne, der nu får lov at leve videre i form af spillefilmen Ditte & Louise.
Filmen fortsætter, hvor serien slap; Ditte og Louise kæmper stadig videre med alderdommen og skuespilbranchens hårde kår. Ditte forsøger stadig at score en filmrolle, mens Louise prøver at stille sig tilfreds med deres småjobs rundt omkring i de danske provinsbyer. Efter en fejlslagen audition til rollen som ’gammel luder’, opdager Ditte et castingopslag, der matcher hendes beskrivelse — lige på nær den detalje, at rollen skal spilles af en mand.
Ditte får selvfølgelig rollen i form af sit mandlige alias Ditlev; en omvendt Tootsie (1982), men med en reel problematik og mere sofistikeret humor. Ditte & Louise italesætter den manglende ligestilling i filmbranchen, der stadig er mandsdomineret og kvindediskriminerende, både når det kommer til løn og repræsentation. Men den gør det med værdigheden i behold og uden at klynke sig igennem feministiske slagråb, men derimod med en ironisk distance og kærlighed til de mandlige kollegaer.
Om end filmen tager udgangspunkt i en ligestillingsproblematik, er det i sidste ende en film om venskab. De to kvinder, Ditte og Louise, er på én og samme tid enormt viljestærke og selvdestruktive. Begge kæmper de for at holde æren i behold, hvad end det handler om at være en god skuespiller eller en god mor, men vigtigst af alt med hensyn til at være en selvstændig og selvbevidst kvinde. I sidste ende er den eneste, de ikke skal bevise noget overfor, hinanden.
Ditte & Louise er ikke revolutionerende. Derimod er den et friskt pust, og det er overordentligt befriende at opleve en dansk komediefilm med to stærke kvinder, der tør gå til stålet i modsætning til sin vatpikkede pendant af evindelige ’lugt-til-min-prut’ drengerøvsfilm. Og ja, kvinder kan faktisk være sjove!
Den useriøse og humoristiske genre er både filmens styrke og svaghed. Om end filmen måske mere tiltaler et kvindeligt publikum, vil der unægtelig være scener, som også mænd finder sjove. Ditte & Louise er ikke et femi-propagandistisk tiltag, men rettere et bevis på, at kvinder også kan lave komediefilm. Lærer vi noget af filmen? Ikke rigtigt..
Ditte & Louise er klart stærkest i sin kontekst. Efter både at have modtaget rosende ord og priser meddelte DR ved udgangen af 2016, at serien ikke ville vende tilbage pga. sit skuffende seertal. Hvorfor en kvinde-komedie ikke kunne nå nok seere, er det virkelige problem. Derfor er det en succes, at virkelighedens Ditte og Louise tog kampen op og begyndte på det projekt, der skulle blive til Ditte & Louise-filmen.
Kommentarer