[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Felix Fleischer[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Der gemmer sig en voyeur i os alle. I hvert fald i os, der elsker at se film. Der er noget sælsomt fascinerende i at kunne skue ind i andre menneskers inderste, mest intime sfære fra sit skjul i biografsalens mørke. Tilskuerakten er grundlæggende en voyeuristisk gerning, kunne man hævde. Således er det også naturligt, at mange film sætter voyeurismen i centrum. Særligt inden for krimigenren har filmskabere udforsket den perversion og mystik, der er forbundet med at overvåge andre menneskeskæbner. Flere gange har det resulteret i sande mesterværker, som Alfred Hitchcocks kanoniserede Skjulte øjne (1954) eller Michelangelo Antonionis excentriske Blow-up (1966), der begge tematiserer filmbilledets tvetydighed. I disse film sideordnes tilskuerens blik med protagonistens, så også vi tvinges til at sætte spørgsmålstegn ved den iagttagede virkelighed – for ofte er sandheden mere kompleks, end den ser ud til.
Uheldigvis er det ikke altid lige spændende at få indblik i en anden verden end sin egen. Dette er desværre tilfældet i Tate Taylors premiereaktuelle krimidrama, Kvinden i toget (2016), der også sætter sit publikum i voyeurens (tog)sæde. Filmen omhandler den fraskilte og stærkt alkoholiserede Rachel (Emily Blunt), der finder trøst i at betragte et tilsyneladende idyllisk par, hvis hjem hun passerer på sine hyppige togture gennem New Yorks forstæder. En dag bliver hun dog ufrivilligt vidne til en skelsættende hændelse på parrets altan, hvilket viser sig at blive startskuddet til et større mysterium, der omfatter Rachel selv. Som filmen skrider frem stifter vi også bekendtskab med den smukke Megan (Haley Bennett), den mystiske kvinde på altanen, samt Anna (Rebecca Ferguson), der er nabo til Megan og gift med Rachels eksmand.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Kvinden i toget[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES: [/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2016[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Tate Taylor[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Kvinden i toget er baseret på Paula Hawkins’ succesfulde bestsellerroman af samme navn, der siden udgivelsen i januar sidste år er solgt i mere end femten millioner eksemplarer verden over. Med sådanne salgstal er potentialet selvsagt enormt, men desværre er adaptationen fra bog til film ikke særlig vellykket. Alt for ofte skinner det igennem, at karakterernes replikker oprindeligt har været tænkt som indre monologer. Det virker simpelthen akavet at se en svært påvirket Rachel skrige sine tanker højt foran spejlet på et banegårdstoilet. Filmens litterære forlæg manifesteres også i det skiftende perspektiv. Flere gange veksler synsvinklen mellem de tre kvinder, ligesom plottet springer frem og tilbage i tid. Sådanne narrative greb kan godt fungere i en roman, hvor handlingen får plads til at udfolde sig over flere hundrede sider, men i en film, hvor alt skal afvikles på under to timer, virker disse skift i karakter og kronologi temmelig forcerede.
Filmformatets begrænsede fortælletid er langt den største hæmsko for Kvinden i toget. Det virker som om, manuskriptforfatteren, Erin Cressida Wilson, har kondenseret romanens indhold til 112 minutters film uden at skære ned på de dramaturgiske udslag. Plottet er således fyldt til bristepunktet med hemmelige affærer, forræderiske løgne og uønskede graviditeter. Med så meget drama fremstår filmen mest af alt som et velpoleret afsnit sæbeopera i spillefilmslængde (i filmens klimaks får Rachel ligefrem kastet et glas vand i ansigtet). Det er en skam, da samtlige medvirkende spiller med hæderlig overbevisning, ligesom skildringen af de novembergrå villakvarterer er visuelt indbydende. Filmens tekniske finesse kan dog ikke gøre op for plottets voluminøse dramaturgi og forcerede dialog. Som filmvoyeur i biografmørket bliver man snarere frustreret end fascineret. Så gør man klogere i at kigge videre til andre krimier.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer