[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Jakob Freudendal[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Norges bud på en Oscarværdig film er endnu en anden verdenskrigs fortælling, der beretter om tre højdramatiske dage i april, hvor den norske konge Haakon VII (Jesper Christensen) må træde i karakter, da Tyskland pludselig invaderer Norge. Selvom Norge ikke modtog en nominering fra Oscar-akademiet, så rammer Kongens valg en rørende fædrelandsstemning, der får en til at føle en hvis stolthed over at være fra Skandinavien.
D. 9. april 1940 begynder den tyske hær at stikke hovedet frem i de norske farvande. Intentionen er tydelig: Tyskland vil besætte Norge, som de netop har gjort det med Danmark. Her er det Kong Haakon VII’s storebror, kong Christian X, der har overgivet det danske land til Hitler. Men i modsætning til Danmark, har Norge ingen intention om at lægge sig faldt ned for den tyske fører, selvom Norge strategisk ikke står en chance over for den kæmpemæssige tyske hær.
Omdrejningspunktet for instruktør Erik Poppes drama er Kong Haakons valg om ikke at kapitulere, men derimod følge folket. Som den første demokratisk valgte monark nogensinde i Norges historie, føler den aldrende konge nemlig en klar forpligtelse over for det folk, der har placeret ham på tronen. Det er derfor uden tvivl i sindet, at kongen nægter at kapitulere, indtil den demokratisk valgte regering er nået frem til en forhandling, som han også selv kan stå inden for.
Dilemmaet vokser sig større og større, som filmen skrider frem. I Kongens valg følger vi nemlig ikke blot kongen, men også de norske soldater i alle aldre, der må stille med livet som indsats for at forsvare deres fædreland. Filmens fineste bedrift er dog også at skildre den tyske diplomat Curt Bräuers (Karl Markovics) ihærdige forsøg på at nå frem til en fredelig løsning, der også kan tilfredsstille det norske folk, som han selv føler sig særligt tilknyttet. Det er her filmen for alvor når ud over stepperne og nuancerer en ellers dybt nationalistisk fremstilling mod det bedre.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Kongens valg[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2016[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Erik Poppe[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Norge[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Det er dog uden tvivl Jesper Christensen, der er filmens absolutte hovedrolle, som kongen der må træffe umulige beslutninger på vegne af hele hans kongerige i løbet af tre intense dage. Christensens præstation er i den grad bemærkelsesværdig på grund af dens mange forskellige nuanceringer af monarkens indre tvivl. Han skal ikke bare fremtræde stærk over for sit folk, men også samarbejde med regeringen og forsvare sig over for sin søn, der ønsker en mere handlekraftig konge.
Filmen igennem venter man konstant på, at Kong Haakon vil træde i karakter og stoppe sit flugtforsøg og i stedet kalde til koncentreret modangreb på de tyske tropper. Dette sker aldrig, for kongen tror på det demokratiske diplomati, som var det der valgte ham som tronfører. Filmen er ikke desto mindre en spændende fortælling om det kæmpemæssige pres, der blev lagt på Norges ledere i løbet af de tre dage i april 1940.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer